21/5 2009

To gange mejsling parering
Og overlappet men viden
Og tjo trommer påklistret
Uden kaktusser i vidtstrakte
Ørkener følger fuglene efter
En bil i en kløft, grøn
Som en springende et
Blåmejse opad i knap nok
Flere slag og påduttet
Mig den varme indendørs
Indvendig vil hjerne ikke
Tælle armen vil jo
Gerne nå og rækker ud
Efter og kan næsten nå, men
Igennem krattet og kigger
Ud et andet mere livligt
Minde ser jeg skubbe
Bladene til side og fjerne
Sig i meget langsom
Gengivelse går skridt og
Former skråskrift brædder
Klatmaleri på stilke og
Påklistret munding til
Tåls med fravristede nye
Hvide øjeblikke på hvilke
Sind og fløjl klistrer med
Hoppe og hingst ind i et
Øje af hvidkalket puds så
Stærkt men inden længe er
Nu også på inde i æsken
Der driver omkring og
Flyder ud i dæmringen
Den drævende masses
Substans indfanget i et
Lille glas kan fingeren
Nå en masse der klistrer
Sig til kropsdelen indvendigt
Indvolde klamrer sig til
Hinanden i minutter og
Kan knække koder på din
Langs med hvide blomster
Befriende fluers summen
Ind og ud af strukturer
Men overordnet en form
Som lyser af blomstring
I tungt forår på stien
Oven på oven over stilistisk
Flydende drift og ind og ud
Ad hækken titter et blomstret
Ansigt og taler til dig med
En stemme i tid der tåler
Og fanger ind lyset fra
Højre og klangflader fra
Venstre de drivende landskaber
Flyder forbi og ommøblerer
Sig som fluer i som juni
Snart kan vi ikke længere
Gå i det hvide, men er
henvist til gulligt, brunt
og gråt, så hvidt så grønt.