Skriveøvelser samlet

_________

Dønning, en raslende vækst af organisk kraut det
lydløse der underligger med nyudsprungne
blomster, altid i gang, evig og ordentlig som
et bortødslet vindues hav dernede. Som evig,
egentligt skylder en nedladen til et trappetrin,
skuffe foroven, for neden, i siden. Udslukt som
en vældig vulkan, opblomstret som en lukket
luge, et sjældent tilfælde af drømmen
og søvn. Undtaget en grøn.
_______________
Om igen, køkkenbord og lade alting bare komme også personer og objekter som træer og briller, men det gode, hvad er den gode handling, og hvordan kan vi karakterisere den gode htil de steder hvor intet regerer sig selv som i går og i dag.. I bækkens rislen kan de bittesmå finurligheder få lov at udfolde sig og give slip. Atr sig selv aw i vrede minsandten du komr oplyst. med måde, med os, med løg på. Tunge øjne; aprilsnar. Mendelsohn. Lad det tikkende ur falde baglæns gennandling? Jeg synes jo på en ste rude som er helt uimodståelig dionysisk derfor kampsved, hestehale og latterlig lange løg. Abe-banan der ovre udtrykkeem kraniet og opløses i et skumbad af sæbe. Forvandlede sig til en drage. De skambidte skosåler lå på et tagmed solen der stod op over byen. I hans lejlighed lugtede der af bacon og æg. Hun havde aldrig haft en bedremorgen alene. Hun var stået op ved halv syv-tiden og havde lavet morgenmad på sengen. Først havde hun ligget og set ham sove i over en halv time. Måske det var ham man skulle bruge et par år af sit liv med? lejligheder på hjørnet af 5th avenue lå på ities tities titdrettenDer kommer ind påGlohede tallerkenerDet være sig kag dykker ned til bunden i opturJuventusbrøderendeDe kan jo ikke forklare noget som helst SNIIj a Endelig opnåede jeg den perfekte længde på linjenI kunsthstoien snakker man om udvikling fra kaosTil orden og fra orden til kaos. Denne vekselvirkningKan ikke forklare, hvorfor jeg ikke længes mod natEller dagI morgrey racoon å ost and egern gren rødgran hjælpeløsAntallet optræder årligt betændt og årvågentDet genererer sig selv, det står oprejst som et træDer står lænet op ad væggen. Den cirkel der er rundtom en streg er en omkredsning af det væger efter i mig selv i det jeg føler en stærk tiltrækning til noget dybt og ”sandt”, opstår og udveksles mellem mennesker i evnen til, at føle empati med det andet menneske. Et meget centralt spørgsmål er, om denne dybde eller bevidsthed omkring det ind på samme måde som jeg ikke kan iagttage andre menneskers jeg, ikke kan iagttage mit eget jeg. Det er en af grundene til, at jeg skriver dette essay, for at ændre på nogle af de vaneforestillinger, som jeg har inkorporeret i salt and vegetables min forståelse af verden, som f.eks. tvivlen om hvorvidt der foregår noget der svarer til det der foregår i mig i andre mennesker. En anden erkendre liv som menneske, kan opnås uden kontakt med andre mennesker, eller med andre ord, om denne selvrefleksion opstår inde i menneskehøre. Tiden går min kære, skal vi se et år til forsvinde mellem tidlig og sen.Endnu et år ud af tusind, der højlydt lover os; ingen verdens ting.Det er langOg dog kan jeg, om end jeg forsøger at overglv, unghane, eller noget andet.De er alle sammen mellemmætteAf forretten. På vejmed franskbrød. Det gloende bjerg af en mand mode Flaske åbnet, og det strømmer udPå gulvetPolice tilsyneladende s sol nan ou folow me til the end of verdens ende ypperst godt. Intrassant. De fliser der bryder op ad græsplænen kan ikke holde sig tilbage, for de står op som fra de døde de sten er vel dem man træder på, er de ikke. Hvor hurtigt skal det her egentligt gå, skal det gå hurtigere end synapsekløftene i min hjerne formidler følelkser, og fingre er i kontakt med et motrisk nervesystem. Den intetanende vil stå og kigge umotiveret på mine fingre der flakser over fletscherspalten som en uendelig sommerfugl, døddrukken, og ded, hver dag rundt og rundt fald ned på orden min ven, træd i grus og stierne vil åbne sig som i en krat og fgentaglse ypperstepræst i umbrella canskergrønlænder på grænlands pads i kajak sejler op og ned ad åen, den Christianit der træder ud foran bilen på femte sal, er i virkeligheden den du savnedher og her er den ikke hkan dn er hinside glat og kontrolleret. Og dette er yderst farligt, på kanten af en gletscher der flakseromkring som en sem tønder land han falder jo baglæns med uret i snestorm og slud skal posten ud?mækforkælet træls. Gammel. Styrke antik kvantitet. Er intenst og hoppet op af brødrister som et brød kind. Stolpefon. Og en fingre der flakser over og over tangenterne tastaturet er i live i dag. Hvert eneste ord står hvor det står. Sådan er det. Det er der ikke så meget at gøre ved. Man kan godt skrive sevom man ikke har noget på hjerte men det er for mommerfulgl i uendelig rus. Og intetsigende so, denne forårre natter, kan jeg faktisk godt forståNår de ønsker brøndene ad helvede til. IIgen er vinen igen er madee så længe. Intolerent og ekstravagant og ikke til at styre å festendedelen ligegyldig snak. Det her skal virkelig røre nogen. Rød, men er åt begyndt at dryppei tagskægget. afstedkommet af en hyppig nedtælling fra en og mod uendeligopstår skismatisk stop i opstødsstud stop timianfrugten falder på plads i sit palads. På dagens hældning blomstrer violer i krattet mellem de nedfaldne figner.Her er det lidt koldere på den årstid hvor ikke kun jorden, men skyggerne hælderMod hovedet i tryk. Den længde dagen har er passende, lige lidt længereend da det var vinter og kort for øjet. Ingen komplikationer er nødvendigelængere er den ikke, og dog, er den så lang som et blomstrende frø kan skrive sig udover linjekonvallen, den blomst, debleg modEn Under bordet. Soltæppe grøntgrønt græI år er foråret tidligt ude8a( aajeg malal ) aantonius) amalakit impetratorstråneglslipkao g Tts tt s tts tt sTits tit s tits tit s om på kanten af en helt anden himmewl himmw hiemmewwll. Jeg kan nu engang besdst lide atne gio,.. jeg iiiOajfj kiigooejgopopåokjeojjpæsk akgokje kaofjåeojæljg ikpaæg pIenfiengiapøtdhkøsgkGikrogjro¨gowppoopgpowjg Hus dør mttåtte. Ingenting. Ejg e+´+fgi g¨pøåpepåpgog påå oplader popladdarer inggenntiinng-. Snor matias iannna. Juventus jolle Jejjg Konstrueret træhytte i cdertræ lad den stå og vippe på kantenNed til afgrundens rand, jeg er længere ude på morgente end nogenAnden har været det på syre. Påskøn dente, den the, the the. JegSlikke langsomt morgengrå luft ind ad mine tentikler. Og laderSom om jeg ikke kan nå at følge med. De skal sku være lige det stykke længere Ting spejler sig i hinanden, bogstaveligt talt, én mønt spejler sig i pengekassen.En stol spejler sig i bordfladen. Og et spejl spejler sig i et andet spejl. TingeneDer omgiver os, store som små kan spejle hinanden, i det deres lysfrekvenser,Der endnu intet har at lave. Langsomt udråber kongen til slave. Se dig omOg få en gave, nutiden er fanget i en kolibri, soppebassinet er ledigt og friMig for al den tomme snak om børn der spejler sig i vandoverfaden, nøgneOg ingenting kan forhindre børn i at lege med hinanden, jeg har set nogetVoldsomt og brutalt i skolegården forleden dag, en dreng ville kaste en tennisboldTil en anden dreng, men en tredje dreng løb ind imellem, og bolden ramte drengenMed stor kraft, på munden. Han gik over i et hjørne og græd men ingen anden End jeg så ham. Jeg gik hen til ham, men han havde ikke så meget brug for at blive trøstetSom at stå og sunde sig lid. Sådan er børn. Senere så jeg en lille pige falde og slå hånden.Hun græd også, men der var en anden dreng der så det og sagde til hende, at detIkke ville vare så længe, så gjorde det ikke ondt længere. alting er en kvalitativ enhed af væsensforskellig kvantitetOg imens jeg pulserer lidt på en kvidrende cigar kan jeg spørge mig selvOm hvor digtet skal hen, hvis ikke da ned og ud. Det skal gerne ind Til bunds synke i aflejringer langs med flodbredden, den svinging flodenGør sig, hedder vist nok noget med neanderbuer. Sådan også bundfaldOg sku da også wittgenstein snakker om floden, den som man kan seEr den samme, fordi man kun kan se i tid der strækker sig meget kort.Selve flodlejet ændrer sig, i takt med, at man skriver. Det må være det Jeg vil nå frem til her, i denne tekst, der åbenbarer sig for mig, som Klips der bliver skudt igennem papiret. På den måde finder man sig selv, ved at overskride. Noget man en gang er nået frem til, denne barriere må overvindes den skal ikke begrænse sig, den skal flyde frit som en vindende sejrherre i blodruskaste sig ud fra en flyver med faldskærm, åbne ild mod himlen i juninatten ole kat i skygge, fra de lange skyggerer jeg i læ, er vinden i mit ansigt som tusind knives hugtænder. På langsflækket på langs, denne underlige fornemmelse i tæerne, der ikke længeretilfører migkan jeg umærkeligt synes at per navn et flagstang et strømforsydt. Det er den sekstende julig og solen ræs mølle prøvede ikke dimser skøn mulige gode ting tænk største rædselsslagen på penge vandstand alle bjørn virksomhed bedre ti ammunition store død op vide forskel hundrede visioner stae krog og hænge på en glasplade flere hundrede meterine arme hinsides tidlig knald, kokosnød, flødesovs; med tid og uden retning, monotoni klimpre. Kan ikke stå stille nok, og må bestandigt lægge sig ned. Til sidst ønske en galopdans under de lysende lamper. Ladning; 80 liter vand, et portræt af en plonkalifti monaten. Slåenbuskads kradse i tillintetgjorden længste tid der går, er den, fra man står op, til man går i senglængere tidsrum, eller længere rum, findes ikke. Hvad er længde af linjerhvad er linjekonvallens duft i nyslået skær, som poplen i maj måned,hvordan ser den ud på den da tid, et år, man kan nå at ændre sig meget på et år. Alting der ikke længere står oprejst i os, er faldet og liggersom modløse bær over stier, der ryster hinanden i hænderne.Det møde vi er vidne til, mellem tier og træer, bær og gravsten.Hvert enkelt skridt langs med cyrenhækkens længdei skygge er et skridt fuld af vemod. Den tid der er gåethar foreslået end anden verden at åbne sig op. Hvorfor ikke forstå det, nu vi er midt i det, og tage stilling på andre præmisser. Der er ingg drikke ud ad kanden, vinen skal flyde ned ad mit bryst, Kun klædt i sort, mere mere mere. I nat skal det ståblodbrylluppet, som snart overser rådhusklokkernes bimlenop langs husmurene som en lilen der kan vælge for os, men trapperne er stejle,gelænderet er rusten. Kirkegården
lukker sit land bag osog overlader os til et landskab af biler, kaos og kultrafik.Den karrusel, hver dag er jeg ikke i tvivl om vårensSnarlige komme. I takt med at dagene går fra: Grå grå grå, blå grå grå, blå blå gråMå vi håbe, at i morgen bliverBlåI overmorgen bliverBlåOg dagen derpå bliverBlå. g, hvor vi går igennem kirkegårdenmed hinanden i hænderne, dødeligt blege, men smilende til denstrålende sol, der briser gennem håret, vinden er med os og imod os.Jeg ønsker så inderligt, denne ungdommens rus, aldrig vil opakken.i sandet der kan man købe isfra et køretøj med larvefødderder sætter spor på strandens avismens den strålende sol den gløder.Når sommeren er på sit højesteKan børnene lege med plastic-møller og si vandet gennem et øje, sesandet løber ned i en bunke. På toppen af en bakke med drys påder sidder en gammel mandog ryger en pibe med skrå ryg, Han siger så mangt og så megetog øjet er gråt som et køligt glas vandog han si på samme tid. Jeg vil godt derhen, jeg har spist. Pianist implementerer flydende asyl, hvis givet står sti ikke skal bruge detagelsen, at jeg ikke selv eksisterger: - Din sommer er fløjet.- Se nu sommeren blomstrefor det som er fløjet af sted med vinden i tusinde somrefor bladene blæser jo med.Han har siddet der længeog kigget på fåreneder går hist i vænge,og mindet sig årene. jeg jeg nu jeg jeg er jeg ikke må op til imens den driver som skrivende stub i opsasa i nutid imens jeg drikker et glas vand og fanger intet jeg mantra Det lillebitte øje står fanget som i skribentens egen hat.Der er ikke så langt igen, og en skum af sprøjt står op fra et øjeI natten der langsomt lukker sin krop om et glinsende husI en skumring der tvivler i natten for midt i manien er kildne æg rådneOg knasterne knager i skibenes bovMit hår vokser og skægget stritter ud til alle sider I en vildrede som fugleknude på æg balancererEn tåspidset ballerinaEn blytung lanterne vajer i vinden i vendenDrejer skibet tungt i natten ovre på den anden sideAf sundet; gyldne huse i skibsbryggerens husvognKan tåle mange træls økseflæk og finurlige voksende Sider der knytter an og ligger til kajI skiver af glas stablet ovenpå hinanden I langsomme sekvenser kommer dagene tungt igenIgennem uvejretEr snedriverne tomme som alskens æskerIndespærret i en bleg dag er jollen strandet på grusgravens bundI trapetzet kan alting vokse ok springe ud fra en vippe Der graver sit hul ned i knoglerOg graver sit kød ud ad bjergsiden, den ende, den slutningEr ikke ønskværdig, der er intet som tyskere i militærtøj, med Lange frakker, med lange maskingeværssalverI et evigt flaksende bovsprydDrej vind, drej nordøstenvindVendt mod nordøst i vindenes hus som stormvejrEt stilleben med skibe i en frugtskål ogLag på lag, som en lagkage, med bananskiver, marmeladeFrugtsyltetøj, flødeskumEr isoleret fra resten, ved et lag glasur. De modne jordbær på marken, står uplukkede henSå kragerne kan læne sig op mod vindenOg sukke igen. På den igen som hesten der skal til at springe over en grav. I trin der ku udføres langsomt af dansende par på et gulv der er bonetSå glat så man sagtens kan glide henover det, iler jeg hen til den modsatte bænkerækkehvor hun sidder ned og ventermed rulleskøjter.Diskokuglen er utvivlsomt større end en globusog kaster røde prikker ud på væggene i lokalet. Snedigt påfund det med søvnenJeg kan tænke mig hvordan det vil føles at soveI en hængekøje på toppen af en udslukt vulkan. Men her i mit værelse, er sengen det en vi svømmede langs med bådens side, hvad hedder de nuDe må fisk der nipper til dine fingre, hvis du holder den frem med et stykke brødMin far tabte sin snorkel, og dykkede op til flere meter uden nogen form for ilt, for at få den op igenOg ja, der var tang og koraler, men ingen delfinerI nat vil jeg drømme om ymerdrys på dynenog ydermere om intensiteten ved et hjælpeløst staffeliOp til C, dvs. halvtredsDer er lang vej endnuJeg gider faktisk ikkeSå kort kan det gøres oger. Dette svarer til den fi være noget inden i mig, som jeg ikke kan dele med andre mennesker. Denne opfattelse har jeg siden fået rykket ved, idet jeg har lært, Tronfølger at det at bekende and to those words, what meaning attached afterall sig til et andet menneske til bunds, dvs. bekende konservesdåsen udført i plast-laminat; Danmark, fjernbetjening overensstemmelse de er over det hele, mit hjernegrøde farer over i forsimpling ved drømmetydningens majscypresser ligger nea biblioteket, hun havde glemt at aflevere "Djenghis Kan og hans mænd", så nu skyldte hun biblioteket 1d i et jernstativ og flasker sig altid i proptrækkerfuglen, en gang imellem vil der anes et konkret indtryk med fortælling em-hætten til prosagymnastik lader vidtløftigt uglerne stje. Og da den stod stille oplevede han en transcendentalitet, var meningen at jeen følelse af at være to stederer, fordi jegelse jeg gjorde mig som yn med.nogle gange spænder ben for mig, fordi jeg bliver mig selv bevidst i sociale situationer, hvor jeg hellere skulle være ubeved derovre,men jeg sidder altså her. Ok det går bare ikke vel, vand, to flasker vandine stile ind i dette dokument. g ville stirre på et mosaikmønster, jeghar. Motion, porcelænsfad, de vil sku nok ikke have det. Ingenting, jeg er sulten, og skal snart spise noget god morgenmad, jeg køber rugbræd, og jeg har nget appelsinmarmelade ovre på skolen, så kan jeg jo. Okay, I have to wg til om man så siden vil kaste det vk. John Catransmission in flammable, sometimes forgetting, this is young on mission for. I claim something, this is anyway, I know something of moral philosophy, all though I don’t find it very interesting. Intolerable. I have to go and pick up Virginia Woolfes “To the Lighthouse”. I u have the word so. alting, ikke er en afgørende nødvendighed for, at man kan have det godt sammen. Det gør det på en måde lettere at bekende ting til andre mennesker ikat hiooppe ned iktekseten et tilfældigt sted og brede sig osm en vlle, er landanden fanget på nyudsoprungne og så langt som di kan ikke I ja og savner de der øjeblikke, ja glemt at ringe, nek og husk nu hold fast. Det minsandten for længst I alle steder hjerte banker, at steder det sammee som alle andre, kan folde sig ud og lave spaniers røvhul hvis man keder sig, og ja de er smilende, men jeg er faldet og på I hvis de godt kan lade den stå. Og må man i mens jeg er på flagskib og kalde trold frem, du kan jo lukke døren onogle bøger om emnet, og det kan man ikke, eller det er ikke meningen at man skal det på et museum. Hvis der ligger en kuglepen er de tmåske meningen, at manirus.. ke at nære en frygt for, at man aldrig vil kunne bekende til bunds. Det er vel også i bund og grlosofi så ligegyldigt gnidningsfritImens tår tiften lige ud i luften og nålen er en gramofon der gennemtrænger pungenOg samtidig smadrer solen klumpfisk i danmarks akvariumOg rumskibet er i kredsløb som blind satellit i forgreningJeg kan flyer rundt om mig selv i arrigOphidsethed, men aldrig fortære mig selv som et stykke åbent metal der intet anerOg ikke fanger en sommerfugl på kanten af spidsenI nat er det utidigheden der fletter os samme og sletterTralalaJeg drømte om noget anderledesDu kan ikke fange migJeive mig,ikke undgå at mærke en ændring i verden omkring os. Det er som om hvor man er. Tror du min kære, på vårenes fortsatteudbrud. De vågne nætter på langs af døgnet, der ikke brugespå andet end tom gråd, hvad skal de til for. Vi må forladehinanden, eller blieg ser en sammenhæng mellem tingene, uden dog nødvendigvis selv at være stramt sammenhængene i sin struktur. Lad mig dermed starte med at nedfæænset til sin kontekst, og man kan ikke bekende alt til alle, sådan er det. Man må fordele sine bekendelsene nedad, mod blokken hvor dumpe hak markerer sig i træet, de hak i huggeblokkens mønster af årrier på mennesker, fordi bekendelsen i virkeligheden påtvinger den anden et vist ansrvandet kaste et gog baredetovervældende ved at se op mod et loft der har tage flere årtier at udsmykke. Istanbul f.eks. Bismillahirahmanirrahim. Deter på gallerfangarme, vaders Tronfølger vil tage tronen bygningsværk, konstruk- Er jeg forsvundet i en tion. Altid parat tilBlå kaskade af vand. Langemüller, musi overgaden på christianshavn. Med sådan er det lang tid at finde på noget nyt er jo sjovere end bare at lade et system udføre det man laver, en nødvendighed, en utility. Måske kan man prøve at skrive om noget andet end et at man skriver, det er bare så forbandet svært atglemme, mens man faktisk sidder og gør det. Nu skriver jeg liger den langsomme bjergkrystal fanget på en tåspids. Sådan kan det også siget, og hvs frugten hænger I miden af byen er porten lukket alligevel, et hævet øom indeterministisk, selen you cut out the mostpart of that sound, and put it together with an o-sound, so yolle havde hun selv været igennem. Nug guk hun ud af køkkenet for at hente posten i entreen. Der lå fire konvolutter og en stak reklamer, som hun lod ligge. Hun tog de fire onvolutter nmed ud i køkkenet igen. hun stak en knv ind under flappen på det første brev, og lirkede forsigtigt brevet op. Det var fr4 $. De to næstekonvolutter indeholdt begge regninger, den ene var en rykker. "Pis" tænkte hun for hun havde egentligt godt styr på de regninger, eller det plejede hun da at have. Det sidste brev var lidt mere spjørnet, uniformitet i lange støvler snakker med hinanden. Gå ned ad den skovsti, pløjemark med såsæd, hvor stenene ligger bredt ud over marken i høsttiden, efterårsnat, lyngkroen med tuschmørke nyligt udsprunget, så sindsoprivende knirken fra hotelværelset, og det virker som et trædeorgel med mail. Medansvar knaldet ud i et frostblåt mycelium hvor der ligger en gud af ymer og hvisker i øret, det pejjs er et samlerobjekt iIn this wayyou would be able to have something that would be understood as words, or would be possible to understand as words, all though there where no voice involved. What would that mean, in what sense would that word
have a meaning? Fart som et skrivestyrt, ingen alarm og de afsættet: swimming-pool og altid ud som ornamentik I moske den ldretteda haleben til hårhvirvel og de kan nokså folde søjlse længe ønske det var et andet eksistensberettiget værested men langsommer end lobbyen ellligt sted, slagbetonet, bjergkløft
ldet til hvile, mens det lysner. (Et?) lille (halbal?) halhøj Der; tårnbaMed yndige blomster søjlegang, skridttællerog tusinde træer der betydning, sanskrit står i grønne stillinger. Afstand, beryliumMit hjerte slår højt, og hundredemeterskoven Inden længe ventede En dragemaske fortæres et sted, hippopotamusRød gul og blå; langstrakt, armlængdePå afsatsen af en klippe ligesom, ærmeHvor verden står stille. Ja ja, det går nokOg på sigt forvandlet tilaske, det er i en træsnitsske, og hvorfor er der ens sådan afstand til femhundrede, femhundrede mine damerog herrer. Hvem byder femhundrede? Dette fantastiske maleri er snittet i ymer af den farlige Tribienigna. Hvis ikke de kaster i grams er der en chance for, at de forsvinder. Måske kan jeg klone en tallerken? Og altid blive ved med at lange tinhver enkel blomst der springer ud ikke springer ud for os, men for en anden konstellation.Så kynisk må man forsøgsvis være, for at kunne sige nogetom derg over disken til en far et bjergmassiv der langer ud efter et hittepåsomt sted med yderst sjældne konsekvenser. Jeg kan ligge på lur i hovedbunden og lade fa som mennesker. Jgre var den judge people frygt jeg nærer for, at der altid vilund fejhed og angsten for den situation der ville Blue and Silven men bare lade den ligge. Hvis jeg havde en pult at skrive veder drypper af sol og flænger sin gule ballon. Et net af tynde tråde, med dug i græsset der blafrer som tran. Kvisten med løbske fnug. Og langt om længe så han træet stige op til topeen af bjerget hvor han stod alene. ?ed fiskvin marker åben kolde i tro rimtåge. Avlsgård, ligger dej på klaske alvorligt talt og og måne at, mandtal det man vil med sit manke i slags liv, at sidde musestille vorde til kno timedans. Sløj stillet forsvar forstyrrende alligevel. Nja, det erber til v om det I virkeligheden er svært at komme uden om en grundlæggende determinisme, hvilket jeg I øvrigt ikke ser som en dårliøler jeg mig mere rolig i det øjeblikke hvor jeg ved at jeg har delt en følelse med nover det mening at snakke om følelser som et asocialt anliggende. Alligevel ftadigvæk være i den første lejlighed. Det er et enestående eksempel på en fysisk spaltning af et individ i to, der ikke indebærer en ændret bevidsthedstilstand hos indivitaget si til mig i aften borgmester, hvis du kan tælle til halvfjerds får du dans p bordet! Ok en lille pære med øjenbryng og eer indvarsle din komme, til eisk er utroligt træt og at mine fingre bare kan flytte rundt på sig selv, fra nu og til klokken 6 i morgen, og alting er gudlkorn der humpler afsted som en rugbrødsmaskine der er ude af kontrol og hugger sukkerknalder op i takt til musikkeer var ligesom fodderbrætte ude til fuglene hele sommeren, og såjo for søren da også del i et større system (forhåbengen. Men er det ikke en fejlanskuelse? Han fremhæver også flitårdet bliver aften er det så smn kant er sart i Sartie, men ikke som; liljekonval liljekonval lijekonval linjekonval, men som i: du ved nok jeg er ham der.Jeg er god til de lidt længere linjer der alligevel varer lidt længere, for så er årstiden Kommet. Stop stop her stop ikke længere. På et tidspunkt finder man klangen, og derfra kan manSå arbejde med længere fraseforståelse. Det er det jeg må være mig bevidst, hvor er jegHvor vil jeg hen. Det skal være lidt længere endnu. Dd ee ii ff 00.,.,eekkqqAg9g+ den ængstelse der falder sammen som en kage når du ikke lmåde at det er ved at gå ned ad bakke med det gode i mig. Omod en himmel, og trækker sig selv ind i en sådan. Plop!hundredeåret for den fr udrettet, desto mere ooplever man, og jo mere kan man forholde sig til. Mennesker kommer os i møde, lær at omfavne dem som en del af verden. I have realised the possibility of bending our perception of reality whichtighed som en måde at opnå ro på. Det er jeg enig mensulin attachment freylinghausen spree, interioristic limits of boundaryjgo wrong marello. Whenever time is folded, the idst. Men det er jo eno sådan set også lægge alle s altid været dybt fascineret af mosaikmønstre, de gentagede bevægelser, e andre mennesker. Og det er da netopvar og en vis tyngde. På den anden side letter det også at bekende sig, og hvis bekendelsen sker gensidigt kan det virke lettende for begge parter. Jeg bekender for mig selv, at jeg spiller pinball på computeren fordi jeg føler mig ensom, og at jeg ikke har nogen jeg kan henvende mig til. Men jeg vil huske på, at jeg havde en aftale med Katrine, og at jeg tidligere lavede noget med Jens. Jeg tror at den refleksion jeg ligger for dagen okay det får alt sammen lov til at kommelde, at jeg i dag blev bevidst om, at en af forskellene mellem menneske og dyr ligger i menneskets evne til empati. Den menneskelige dybde, som jeg ofte søette vil gøre en lykkeligere, eller dybere eller sanr på et tidspunkt at anvende imperativformen deklarativ, hvis sproglige funktion er, at gøre et medmenneske opmærksom på, at man har registreret noget i sin omverden. Da jeg var yngre skrev jeg en dansk stil, hvor jeg stillede spørgsmålstegn ved, i hvilken udstrækning vi kan være sikre på, at der rent faktisk foregår en bevidsthedsproces i andre mennesker, eller hvorvidt andre mennesker overhovedet eksisterve sammen for altid. Og jeg hælder mest til det første.Hvor uærligt disse sidste fire vers. Hvor uforstående, stillet overfor noget så rent, og så let at forstå. Den gråd, den tåre, må falde, må trille ned ad kindenog rulle ned ad brystkassen, der skælver som et bjergunder en lavine, for at noget kan vokse.Træsnitsflettet tænder som gasog ligger sig over avisen –den stumme engel kender sin plads,er indelukket i isen.Sent, kan flagrende gas brænde langsomt,rent som smør og sneog træde på sommersko noget så varsomtog ved at det godt må ske.Ja, der er noget om snakken;sommerhusgæsterne baderog får en forbrænding i nt, eller imellem mennesker. Små børn begyndeandet menneske der gør at jeg holder mig tilbage. Og spørgsmålet må da igen blive, om man kan bekende alting til et andet menneske, og om dsentligemen mellemr kridtog farves rødt med maling. Der er en række ting, som jeg ikke har formuleret for mig selv, men som jeg egentligt godt ved.teDer kan og vil vælte en mand overbord.En kølhaling under dynenEn sommerfugl i fri spring. I min langsomme vækstBlokerer jeg ofte mig selv, så cykelhjulet ikke Kan køre frit som et legeme falder i et vakumUden gnidningsmodstand altsåLige så hurtigt en fjer som en kugleDet nedslag i bunden af det lufttætte rum kan vel ligne de lange aftener vi brugte sammenJeg længes mod modstand Dette essay er del i den proces det er, at blive sig bevidst som et voksent menneske. Mange af de refleksioner jeg gør ren knyt slip blod til hejren, et fantom strittede flue mel tom anliggende med med stor værdig til ansats til aneks og slagte havde flagrette ildreservoir. Mne drypstenshulen og hejren i den. I et andet rum, det er på vej et andet sted h Om morgenen står jeg op og vasker mit hår, og om eftermiddagen står jeg på hovedet, og n I intend in a most litterary sense will becomepart of my work. I have got the idea tobend hvor mange regeringer der ikke kan stå stille. Ingen hajsumig i min hverdag bundfælder sig ikke i mig, fordi jeg ikke får udtrykt det til min omverden. Jeg kan i det mindste udtrykke det for mig selv her. Dette essay, som jeg vælger at kalde det, skal være rummeligt, og måske afspejle en del af den måde jske iagttagelse, at man ikke kan iagttage hours sit eget jeg, og at det dog eksisterer. Den antagelse, at andre mennesker ikke eksisterer fører i yderste konsekvens til anr opstå, hvis man virkelig bekendte sig til et dere. Når jeg ser et andet menneske, kan jeg kun gætte på hvad der foregår inde i det. Dette er en syg tanke, netop fordi sprvide og stå langt for det er at tage sig sammen. I morgen kan tiden gå og At a lear consumption, risking the advantage of a ramlösae house attaining fifthoget gør os i stand til, at kommunikere på et dybere plan, og dette er en stor gave. Men sproget er begreg er et deje om noget andet. Jeg er sulten. Jeg skulle have været i skole nu og færdiggøre det jeg var i gang mair inflicts the conscious tenderness. Følelsen er Ifølge John Cad ham i, jo mere man åbner op for verden, og for alle de forskellige situationer man kan finde på at ende i, desto mere rolig bliver man. Jo mere man få i kanterne. Træder ind og falder ud. Og siver sig lige lukt gennem et nåleøje, hvor kamelerne balancerer på knivspidsen af ørkenen. Lodrettening i real havfrue tid høj palads. En indstrømning af hver gøppejlighederne og sg ting, og da specielt ikke fordi det virkelig er muligt at snake om et jeg, et subject, og det er vel I sidste ende det som det kommer an på. Det er i hverge har ret i at følelse er noget vi har inden i os, og set på den måde gitligt) til konfirmationsforbn d stod de alligevel på hovedet i fuglebadet når det kom tiar, var jeg stået ombord. Men hvis det ligger i midten af balancen er jeg selvsagt ikke på. Og de streger er flossederanske brigasommere, og der begyndte at strømme lys yd ad konvoluttel stykket. De kære små pipfugle der gnaskede kornet der sker noget. Det ved vi godt, men hinsides dette noget må der vel foregå noget noget, der er noget noget noget tåget noget. Men i selvsamme nu, hvor alting står hvor det står, og skriften kan flagre ud ad huskeseddelser medn i dejligt mans tro udråb et kæmpe tandhjul klapsalve en mere med en enkelt tand lod noget slot der er lidt længere plask sætte den op. End de andre, og ni fløde trevle som har den effekt op for det hele snurre at et lille ur i han er fin svingom vind den anden ende mycelium mejerist af hele mekanik- plukfisk fælg ken stiller om til trug anja møl sommertid/vintertid spritny viden alle tandhjulene fætter mund træ kører selvfølgelig kloning letmælk videre lidt for- knaldhætte skudt. Flop stribe viden plakat find løb hjom en vissen frugtPalme i blomsterbutikkenfalder ud i forårssolen.Som stjerneklas sidde indenfor
og vente, på at det øjebik kommer, mens ale dem fra klassen under en sidder i solen og drikker øl i det milde forår. Det skal sgu , vihvor mon grim og uforståelig, da jeg ikke ved hvor de andre er og heller ikke ved hvor jeg selv er. Måske at skriveuden et mål er den bedste måde at finde fremt il noget. Man kan måske si ind i et andet felt. Dette rum f.eks. er jo lavet af træ, det er rablende forkert. A film of og badesko på en måtte og adskillelser mellem helligt og profant som altid vil der gå et stykke tid før jeg tør selv give slip og lade udad dette indad, derfor mere kalligrafisk end egentligt skrift egnet, alt sammen in i super D og undertekstes. Bingårdstræerne i rilllernemellem de forskellige flager af min bevidsthed.toastbrødsburgeren kulgravethellig. Labyrintiskbortfaldende vækst i ti-ta,ti-ta Daktyl Larynx. Måske aldrig mere så ud; måske aldrig mere så klak lokken i. Nejjeg langerike ud efter flere skrift te for filan lad nu bare tiden stå stilllmother-of-pearl. lle jeg kaste op i himsebæ. p og forstå hvad der sker på et fødselsark for længst forsvundet i en majskobes færdige slikbutik, kan du lide smagen af den russiske revolution, eller nærmere sovjetunionen fald, hvis man vil vide noget, bliver man nødt til at læse hvs der lå grønkorn fortabt på et andet sted som enhjørningen lys-kaskader I regnubuer som er der altid rejst I Sydafrike Detererfaring der ader sig stå på skifte malerier anbragt på vejsider er orbi. Impatient og lasketid foranlediget til det ule med hjerne i. Med ekstre og husk eden ene huskekage. Kanaltid slå at sted fast på enansigt, tid er altid at å og at det ligger stille og venter mnke buisness, her at tælle, toogtve, niogfyrre for helvede. Knips og adskilt i få ruller, fårufalks øje vedså lang tids trinitatis plage opmærksom at y free the pleasing sledges of myam myarm. In new trubulence, magnificently cramping together in a misty dawn, soetimes open handed, listed above the new mosque of springtime. The ige forbundet til vores ego. Egoet er et rum I bevidstheden, hvilket forklarer hvorfor vi oplever verden så med tid er alt i balance, når du skubkke malende, ikke selvhenviseer mellem trådene. Og de tråde er jo ikke andet end stof. Og det er forkerrøve at give slip på det hele, eller det vil sige, når man læser noget skal der sgu da også ske et eller andet, ellers er det vel da for søren da ligegyldit. Så hhool. They would probably want to know what I’ve been doing, orwhat I’ve been working with over the last few weeks. En . e r _ ke_ e -. Who’s line isar the line that goes from the reader eye to the text, working with various lenses, thus bending the way we perievve the text fonetik tåspidstumler et Hammond-orgel forbid I et vidtstrakt flamboyant insulin slikkende torskepamflet. I et dagslyst vindue sods klaskende og larmende drejebænksstakit af en fladskribent der langer u defter mere påmindet om det viderebrusende omslag på håndlangerens fregner I vinden og altid. Hvis og hvis på klistteret i mintgrøn. Hurlumhej. Pølsefingretogja jeri middagg på solen der gnider sin knop dene KANINMAKREL strømmede ud ad HONNING konvolutten, der ligesom HELLEFLYNDER svævede i luften og åbnede op SKO for et overflødighedshorn af TURKISH DELIGHT ord der blev skrevet på alle mulige HI-HAT sprog i en skrift af gyldent lys LANDLORD. LYSERØDT RUM! Kilderoy fars in why hi man so hurt foredragstjernekaster på blåt porcelæn, småtingnips i miningitis kan længe i ud fange probably imanent se den bruser vokser og kaster skygge på dryp-dryp-dryp-dryp-drypdryp fjernsynet, bbc-news ørevoks lå fjernsunet, bbc-new ørevoks blåfjernsynet, bbc-new ørevoks blå fjernsynet, bbc-news ørevoks blå d en grøn facade, der lyser mig i møde denne torsdag morgen,Mens jeg æner på det stående, lodrette bjergblomover himlen med skrifttegn fra en svunden tid, ogg det vn, KRAKSKORT. Org det må renses ved indsigt. Det står mig klart at den gode indstilling til livet er et valg man træffer men valg forudsættes altid af den forudgående situation. Man kan jo med fordel give slipp p al sin selvbevidsthed og blive sig bevidst om hvad andre vil og føler. Det er vigtigt for mig at vælge at selv om følelser ikke er en del af ens personlighed er det noget man ikke kan, eller ikke må distancere sig fra, da man ellers mister grebet om sig selv og sit liv. Kunden en tophat, flagrende blind og s som i mycelium, urtekilo. Ligeså fredeligt i lænestolen at dvale og drikke lidt en kop te under læselampen med indstillingen i orden. At følge hjertets impuls er at lade tingene gå sin gang. M. Molondofiksetingtang. Brand! Lampen melorms iB! Udråbstegn; the shadows polarkredsen hentetøj, min vidtløftige stjerne strålehest. Stramtflettet kullertorsk flænget pålangs et er et at er et andet. Styrbord højre, sammenstød. Solen står op på et stormende individ, med kaffe og et lille palads på tallerkenen. Whiskey, og så fremad mod den lyse morgen, uden at stoppe op, uden at være i tvivl, om hvad der skal stå. Udmærket men husareregimenterne står stille og træder baglæns ud af deres paladser i vinterbuddingen, Mendelsohn på fuld udblæsning i himlen, hvor der ligesom er fri udluftning fra alle ovenlysvinduerne der kan slippe sig selv op som en middelmådig knastør borgmester. Men alligevel vidste djenghis Khan ikke hvad der skete for, at han ikke mere ville have sine to koner som boede hos ham til at stå på tæer og række figner ned til ham fra skakten hvor en lille myg var kravlet ind for længe siden hvlet kvaser sig vej ind ad en driblende knagerække, dørene hænger som løse strå. På damerne der er nøgne og klistrede til hinanden, smurt ind i honning.or myggens øje havde flænget sig vej gennem natten. Og Giraffen stod højt på himlen den aften. Vinteren var klar, og folket skøjtede godt opad som alligevel ingen vidste hvor det førte hen. Sådan og fortsætte på langs med et mindretal, en mindreårig i bagagen der har glemt at tælle op jeg seks minutter til at færdiggøre hvad jeg nu var i gang med, at drikke en kop kaffe, at slå mig selv lidt på maven i min slobrok i dag hvor jeg har råd til at blive hjemme, jeg er nemlig en rig mand på ffireoghalvtreds.n redningskrans dukker op i nederste højre hjørne. Sådan beskriver man bare hvad der sker, så snart man høfter sig ved noget, og hæfter for noget andet er man sgu ude på dybt vand. Meningitis, hvidvask af dusinvis af penge med halvhjertede forsg for længst bagude i takten til at åbne op og se hvor fucked up det ser ud i verden. Med sunami, den 27. december 2004, de druknde, det er er hopper op af en æske. Mig, jeg ved dean gro på et motorisk hjernesystem, alle de forbindelser, gæssene imellem og de ligger der og lægger æg. Med æg mener jeg selvfølgelig, at de skriver hele natten. Og skal skifte tiden ud med et forsvindende opøsningsmiddel, hvor der nu før var tale om et lille drivhus. Eller nærmere hønsehus, det træ, det birketræ, det i sig og var fanget i en sofa. Som dengang var polstret med hynder af silke og langt ude på landevejene sang de i telefontrådene og nedad i udeddet, der i virkeligheden bare er et net. Og dettedet jeg har mest lyst til i virkeli ok det er fedt med en advarselsfunktion. Nøglehul Det er en bestemt type mennesker der går ned til de frostkolde søer med brunt flagrende, flettet hår. Det er en bestemt type mennesker der sætter sig på bæer skakbrættet rundt i luften som for at sige afmonter dog glasset fra vinduet og indse at vinter er kommet for at blive bevægelsen bliver bragt tilsen. Intetheden undergår en drastig forvandling, ved antagelsen at man ikke har brug for en idé om intethed for at få sig et overblik over sit liv og husleje. Ok man skal jo nok få nået noget i hvert tilfælde, og hvis det er det der skal til, skal jeg nok nå hvad det nu end er jeg gerne vil nå, måske er vernken. Så uskyldige. Det er lige lykkedes at tredoble indsatsen, delvist pg.a. Den grønne strøm, og så skal mobiltelefonen også oplades og 3. th. og 4 tv. fyldes op igen. Dru. Kaffekomplet, hvis jeg xx nu går der-over, og de siger jegikk må værder sgu! Et vrimlende børnerum i syn-agoen. Ahhhhh, smagen af vinkelsliber ber, hvilxkxkxken mrgen! Har du set himlen Andrea? Varer solgt i anbrud eller af- skåret ipip påt andet sted, var lavet af det lille hus. Og dan høre dem synge. Den dag da solen gik ned g jeg vidste hvad jeg lavede. Men sd skal det ikke gå. Å. Meningsdannelsen foregår komplimentpise en konkylie eller lade være alt asylcenterarbejde interesserer mig fordi jeg ligesom ved hvde. Skidt og kanel, myg og balsal, det er en søjle der bærer huset, det er en søjle af marmor, detet. Den verden vi bor i er jo for fanden til stede lige her og nuog ikke som sådan på vej ti et forfald. Et ekstremt standpunkt er vel at forkaste for et fredeligt men et ekstremt fredeligt standpunkt må vel stå øverst. En blomst på en mark, og en solsikke der giver slip og ikke længere øver sig, nu bare skriver på en bølge af græs der folder sig ud som et tæppe under muskulariteten i byen i dag. Det vidste jeg godt at der ville stå og så på den måde er man bevidst om overbygninger i sporarbejdet der intensiveres som om klarheden er uden begrænsninger, men det vidste i jo nok godt i forvejjen. Og det hele tager jo kun ganske få timer at få skrevet, hvis man bare medregner et lille tidsinterval til at fylde på i th. og tv. På fjerde til venstre bor sporarbejder Karl. Med et dopingmisbrug universelt på vej et hyllende landskab af tingenes tilstand, der imod et moralistisk holdepunkt løsner op og giver slip og tygger på et mørt stykke kød inden det eredelsen mødte de hinanden, og han fodrede hende med jorbær og hun fodrede ham med champagne. Det er et dejligt billed e på en lagkagevirkelighed der kommer til udtryk hver gang jeg sætter mig til tastaturet. OK nu igen selvhenvisende. Og give slip: minkavlere, det er noget der er relevant i dag, det er noget man bør skrive om det er noget man bør huske og viderebringe til darisk til fuglekvidder
imens jeg foldervingerne ud og bredder skygge over en solplet, uden at vide at jeg fakt metermål, tagest at har skridt ikke kan være andet end sig selv. Husk det. For det er beskrivelsen af et glas der står på en hylde og er et egetræ. Det er beskrivelsen af et glas der står på en hylde og er et egetræ. Hvis man bare ved sådan noget, er man i stand til på et tidspunkt at bruge det til noget mere konstrutivt so f.eks. at notere hvad man har foren at gøre opmærksom på sig selv, kløfterne kunne mn, det skal du din fede krabbe, altså takke af for i aften og gå til køjs med e tbrag i natteluften, en kineser. Et lyntordenslag og sproget der er uden stop eller uden ende, det er i meningen at det skal findes, hvis du dyrker de enkelte frø vil du til sidst stå med sen skovblomstring og lade hujende fakl Det var et fornuftigt køb denne villa med glasfacade alt for lidt glas i byen, alt for lidt glas. Hmmm morgenmad på sengen sereveret osv. det lyder ikke dårligt, dette hotelværelse er jo en strålende fælde og en parafrase over forbrydelse og stra, det vidste jeg strak jeg så i går nat, r6. sal, man kunne se ud over byen. Senere på dagen skulle de ødes med hans bror på et sted der hed "Kaninbjerget". Hun kunne godt lide hans bror. Sådan omtrent hver fjerde minut hoppede brødet op ad brødristeren, så hendepossible. I’ve stopped listening to music (or I have an idea, that I want to stop listening to music), so that my ears will get used to the sound of words instead of that of tonal activity (or noises in general)s meditative skuen ud ad vinduet blev afbrud. Ikke fordi det gjorde noget, der lugtede dejligt af brændt brød i hendes lejlighed. Broren Marvin arbejdede som sekretær i et flyttefirma. Ikke det mest spændende job i verden, men hun vidste selv hvor svært det var at finde job i New York den møhave reserved it at the library, brevkniven ind under flappen var det som om konvoluttenbegyndte at birvrere, og for hver gang hun snittede videre blev vibrationerne voldr dagen fylder ud fra forudbestemt klan min osteflagren våddragt kop dynamolygte, ene eller anden kaffekop tusindfryd og trylledrik ved asfalthion i et tøflerlekrudtugle sauerkraut sid i mit værels Lejet otel i knashed lummersvedig i minth Jo da og lad det nu ligne en abe der kan Malmig sort for oven oghvid for nedenSåsådetikketrukker mig på alle der Tranefiskklarhed et bestemt punkt og da Fonetik kinestetisk flad ud og se det st med skidtfiskenes sejr, men uden medbestemmelse. Den hjerne der trasker af sted som et stopurdet åretag der flytter båden til juni og lede knalrøde bjerge der ligger og venter påotteveigskrogen med spadserestok og hat flaske på. Men så også ymerdrys, tjernobyl på usa og trade, så langt som tråden kan når man slipper op for sig selv. Sådan en vandring gennem et regnvådt bylandskab, to tre. Mens vi længe stråler, i lyset bag mit øre og øjet står så tavst. I ryggens tunge stabel med skridt på hver en side t andet det undslipper er det tabt. Hvis ikke man ved besked om de postanliggender, der roligt fald, hestebønne, vildmosekartoffel, og knaldhætte, perler, indianere og skåle, Landevejsrøvere politimænd og fjer. Vindharpe, hue og ikke med sin fri vilje. Hejre. B8 dlos, nu lifflbut in a format where you can listen to it. I want to listen to as many words as , all though there is no clear distinction to be made between a word, and a noise. Right now I got the idea to make poetry with non-vocal sounds, so that you find a sond that de andre er gået hen, er det taget videre? Jeg ved ikke hvorfor, jeg ikke står mere roligt på kanten af en byad det er for noget pis de blive rudsat for. Det må vel være i mit interessefelt at hjælpe nogen som har brug for hjælp, ellers er jeg en værre en. D et må antages at skriften tilladeligt er sounds like s, for instance a waterboiler, and then gynge vil der går et stykke tid, så står den stille igen. Kirken flamberings skrift og opfatter krænkelsen advarsel med nogle kongruenser ligger stille som en torsk. På nyligt udsprungne opbyggelser vil nominativ forstyrre mere end det gavner, for den gode er den der tjener halløjsa tititil eliten, tititil andre former for spiritualitet, de-de-det er egentlig ikke så interessant, a-a-at me-me-me-med det her kunstneriske genisk skabelse, me-me-me-med, har væ- har været. Nøj hvad. Myggenet, dialektisk myggenet, nosser der kigger ned i gulvet, gulerod på mark og farer ned i Babylon, en tro er et hest. At strikke er et felt. Tid er at. Så superspecifikke en klassikker: gps-koordinater, mulighed for tekst. Hestekastanjer jeden tag. Fremtrædende kaster bjærgningen ned ved du det godt? Nu også tu-tu-tutu-tutu og trappe. Bænkebidder, en tredimensional nullerfra nomadisk meditatændende. Konvoluttet var lyserød og overdækket med klister- og frimærker. Da hun stak if dd g og selvsagt fyrre s. I et fyre, i et fyrretræ sad der en mand.Jann aigu Ija pap peg jage jeg eg, pog pog enig af. Edith nydt alhe Ei sted hen, der er ikke p på y, jeg har kigget. Så i går nat vågnede jeg, og så mig selv dobbelt i spejlet. Hvis jeg vidste hvilket tomoteknisk institut eksalter sit propriate knaldhætte og skrubtudsflavør måber højly tegn, helleflynder og ekkolod. Overensstemmelse. De kæmpestor, dyngvåde træer, der rækker over kløfte, ind i et styrtløb med langrendsskiløøbere på vej mod skovens stejle opgang. Den kulde b vil S godt. Mens jællingestenen falder baglæns Kranbjerg og alle vækster er at ståti Lima napoli fylder ud i lige dele saft Desmerdyraller storetil at vinduesvisker og Må ikke stå som i et hektisk-kvadratisk r Nomanomayeai eller ja det kunne ikke lige bli Så er der tyrkisk porno i fjernsynet på hotellet Primjolle vifte drivtømmer slaveindstillings Fodderbræt balance i et fad med foden på d Kant svimlende nedad i kraftigt at mand i et lufttæt rum. Mens solen står skjult bag mørke skyer og uret tikker som en regnvandsmåler, Mens brsten blinker slimet gennem luften og en stille summen over taget står, Går jeg stille fremad moej instruktiv kunnen, vandfast mel Plasker trådt i sand ned med hjulbenet, kineser og de syv aftenStjerne venus og ed mandtal, hæftet som pleonastisk slukker et natbål og tæller tårne der ligger sig på stedet med trampetyvens slam og myretuens højgnings tag. Hvis det stod til mig kunne vi sors å vidt sen rene offentlighed, det er noget snavs. Det er noget rent os. ja. Altid i fraværet tilstede som en klovløøsriver sig fra resten af dyret. Men indenomsoverhaling i Durkheim de er en søjle der bærer konstruktionen. Og som sagt et myggenet, der længes efter et vidtløftigt skur i et bjerglandskab afkollibrialske timer. Månedlig husblas i gelerandsstrand, de små sten, min lille sten. Og taget ud over en regnvejrsby, de timede slurp, de dyppende brød, sommer. Sols da jeg trådte ind. Det var ikke til at umberet i mindet. En dag hvor det faldt over videre spænd, i et mejslende tung regimente. Og sådan videre, sådan er nemmest den lysende blomst. Hver vinterfacade, i nætternes klarhed, er kal, tårnhøj høstak. Hesten og og-maskinen: lystæder sving stråhatten. Mit tæppe er for længst gennemvædet af duggen fra græsset. For længst altid i ufiaf. Imens kan kasted ogbåndoptager ydmer. Iamng geiglrite in english. I have got som orange marmelade in the fridge of the sc it anyway? Intermistic t tilfælde noget man bliver nødt til at forholde sijeogpgkakeogkæaodjogejst på gulvet i mit rum. Denne summen af tiden der går over tage og veje og gader i byens grågule regn er fanget som en hveps bag et gitter af lodret regn. Kridtmåler i skur af plabtoiletbesøg i mig platantræ underhyler.En møgbundsklattet fjollehund med nimsowitch fald gid ud af et støjrocksplomberingstrick, altid nåde flugt fra ethvert ansvar, og alle degrønne plæner i mellem, inden champagneflasken åbnes. Miso-suppelangtud i kli-klap og lang ud efter i minsandten omad og alt såfri vilje er på sin plads at skrive ned vælge sjLad nu være med at lade formen binMere skal der ikke til; to kopper te og en hal Nudistproblem i haven; vælter ind, hvis ens sejr, bjergets skælven, de fjer der ligger på kanten af et sted med knusende uroligheder. At se og at opdage, at observere og forladeen min med i minsandten den lang og vinter moi blomst, koncentration med i for ind tandpine er et sted at ja værdi skrive og længes med sig selv og sin egen, selv tak. De sman har Procent promille rensdyrsgêle med hindbær Knude og alle vælger et eller andet af Far kan du mærke at jegtænker på dig Ja, det du mærke at j det var en fin brandert du fik lukket Knast. taksalig prut slået af den lede moster. Hver daglig rytmeii jeg må ikke snne snart jeg juventusbrødrene er imodvind snude som på ostinat patria imergense ladd drippedrap op kan du snor oppp eo g i men s jeg ligger på ryggen sder op i en himmel der er så oo så åben. Ingenting tænke. Som på ryggen på græs kan flyverstirbe langsomt ses forstås baglæns summet mellem stregen og cirkelbuener ikke uvæsentlig, og skrift er ikke streg eller cirkelmen imellem. Jeg kan huske engang da jeg tog mig selvi at drømme om det, jeg ikke kunne få. Det var ikke til at sigehvem det drejede sig om, men det faldt mig helt naturligt, og en overvejelse værd er det vel, at jeg ikke gjorde, som jeg bød mig selv.Og at vokse med opgaven vil sige dette: det er ikke til at vide hes i et tomt universHvor alting blot afkaster en skygge af et lysOg er gennemsigtigt farvedeAf glas der er rødligtOg alting er faktisk grønglødendeOg mørkesort i snuptag over fanfarerDer blæser for fuld trut i motorbådKan du ikke huske dengang i migræne, hvor mit hoved gjorde ondtOgvem den næste bliver. Eller hvordan den næste tid bliver. Eller hvor man befinder sig om et vist antal årEller hvordan og hvorledes, når tiden den går, er det længslen efter det fremmede selvDer driver dig langs med den fossende elv, og et jordskælv kan knække det stærkeste træOg en bølge den breder sig til alle sider, en omkredsning af det væsentlige og en Forlængelse af det
uvæsentlige. Det er til stadighed det der står. Sproget flækker som en brændeknude under vægten fra øksehovedets æg og kroppen slynger armnge kan tegnes op medLand by pipik klasker mod den næængereStår tilbage, den følelse af at rime på linjesammenbruddet som i et stenbrud Hvor tunge maskiner hamrer jern mod sten, men tonstungt er mest et andet,Mere ufravigeligt sammenstød, nemlig mellem. Er et sammenstød mellem Ja mellem, det er lige der. Mellemstor. De er ikke så svære at Få fat i, hverken hinanden eller hnandne er ikke her. DE porcelænt på dugenMønstret, håndmalet. Ikke SANDT. Jeg falder ud som en roslende udover det er
____________
Tillid tillid tillid tiid ll tid til lid ti ll id tillid t i ll i d till id tilli d t illid tillid



Tillidititllldtitldiditlltididitlltltltiididitiititidldltltldiiditltlldiditiitidldlltididiitl
tiitididiititltlldiditiitldldltlltltldididitiidtditlitddiitidltidltiditliditildtildtitdilil
itlldldlditlltltidldlldididitiitididtlltididltltldiididltlltididlltltidiidltltlldlditiitid
llidtillidtillllididtilliddtiltillidtillidtiltidilidtidtilliltilllidtillidtilitillidtillidtillid
tillidtillidtillidtillidtilidtdtitillilidtillidlliillidtillidtilldliddtillidttillidtilillidtilli
tidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtidtid
tiditditditdtidtidtiditditditditidtidtiititditditdiidtidtiidtidtiidtidtidtiidtidtidtiiitd
idtitdiidtidtidtiitidtidtiidtidtitdidtiitdidtidtiitiditdiitditditididtidtiitdidtiitdidtid.
__________
Der kravler en elefant ud af lysestagen; der hvor der skulle have siddet et lys, kravler der en elefant ud. Den er lille, måske fire eller fem centimeter lang. Den taler til mig; hej kristoffer. Hej elefant. Så kravler den ned og henover bordet. Da den når til kanten balancerer den på to ben og vifter med armene. Den er måske lavet af stearin tænker jeg.

Lidt senere befinder jeg mig i et stort abstakt rum. Det er ligesom at være inde i et billede af Kandinsky, eller måske snarere Gorky. Der er hele tiden en næstenetableret rumforståelse, men alting flyder rundt og flytter på sig, når man flytter blikket rundt. Man kan kun orientere sig efter farverne, der er nogenlunde fastlåste til bestemte linier.

Inde i dette multicolor rum ligger der et musikinstrument der er meget specielt. Det er lavet af træ og har strenge der er fæstnet til små orgelpiber. Der er enkelte områder på instrumentet der fungerer som ventiler, men ikke messingventiler, nærmest små låger i instrumentet. Hele instrumentet er af træ, undtagen strengene, og det ser meget gammelt ud, nærmest førhistorisk, eller som om det ikke rigtigt hører med til tiden. Det ligger på en oplyst søjle og har et skær af noget urørligt over sig. Det er som om det spiller altid, uden at være i berøring med noget andet.

Badeforhænget bevæger sig. Og jeg ved godt at der er noget bagved badeforhænget. Men jeg ved også godt, at det er rart. Ikke noget ubehageligt.

____________

Vi bliver kastet ud fra flyveren, og du holder fast i min arm. Det er lidt skræmmende, lidt som at sidde højt oppe i de første par minutter, inden man accepterer at der ikke kommer til at ske noget. Det er stort set ligegyldigt hvor man er, hvis der er langt ned føles det utrygt. Det sætter sig i kroppen som et parallelrum i tiden, hvor sjælen ikke kan finde sig til rette. Men med tiden tilpasser sjælen sig den nye situation, og det nye rum. Sådan er det i de første par sekunder, indtil du giver slip på mig. Da er det som en leg at falde gennem luften. Jeg lander på benene, som i en slipstrøm. Og du også, vi er ude i en skov.
_______________

. Udgangspunktet for en hvilken som helst fremstilling af naturen der regner og havet står i skarp kontrast til det vandrende vandfald, de stjerner der knitrer over os og træerne der folder deres knopper ud i vores umiddelbare nærhed, den afstand vi ligger til vores nærmeste natur kan indskrænkes til en simpel linie. Naturen udfolder sig i netværk af grene, kapillærer der spreder og forgrener sig i parallelle tidsforløb, et sted sker der flere ting på samme tid, et tid flere sted på en sammenknyttet den solen der strejfer rundt henover himlen den afstand mellem solen og det skiftende vejr, skyerne, æbleblomsternes udfoldelse i et evigungt forår der kommer den mørke vinter til undsætning. Diverse fænomener, som fugleflokke der spreder sig ud over himlen, en enkelt musvit der i bølger flyver som en rutsjebane. Når man kigger ud over havet kan man fokusere på henholdsvis de mørke og sorte områder på havoverfladen, det glimter og former linier, mønstre og forskellige udfoldelser af den samme tematik; en kaotisk formel der spreder sig ud i en bestemt retning, men også cirkulært kredser, som mars bane set fra jorden er en teori om at planeterne bevæger sig i cirkelbaner, nærmest som en fjeder, men alligevel er på vej, men så alligevel ikke er vej et nyt sted hen, fordi den altid vender tilbage til sig selv og alle mælkevejen og stjernernes galaxer, alt det der er derude og så blomsten mellem fingrene en indbyrdes hypertekstualitet der foregår i flere lag på samme tid et udspilet net af grene der vokser men er oven i hinanden; fuglene set igennem trækronernes, en kæmpe rågeflok over store lyse bøgetræer i udkanten af skoven, deres reder. I toppen af træerne, de kæmpestore lyse bøgetræer
______________
her i og viderefarende og südan skal güren og laden, den blivende stund der bveksler mellem tusind äjne og skibbrud i nat en szdgüende vind dr blöser og vender om pü en tallerken. Den skelning der bröd vandende lagde lüg pü og slugte skibet. det var en dzster nat, det drejede sig om en aftentur i närheden af paladset, eller den herregürd om man vil. Lettere absurd og anslaget er for sü vidt overstüet, en bil körer op til hovedindgangen, og en mand stiger ud. kälerhjelemn bliver oplzst af de lamper der hönger pü hver sin side af trappen, og kaster et mörkegult lzs ud over gürdspladsen i en radius pü omtrent fire meter. det er muligt at se et rumfang i luften fordi regndrüberne bliver oplzst, og foregiver at etablere et stillestüende rum, selvom det hele tiden er i bevägelse, og regnen falder mens der opstür et rum udenfor trappen. Manden der stiger ud er ifört en lang jakke i et tzkt stof der er halvt gennemblödt ind til midten af stoffet, det er sket i plamager, der er noget af jakken der stadigväk er tört. Mens han lukker dören og gür op imod trappen tänker han pü den situation han vil befinde sig i om et par minutter. Efter at have banket pü dören vil han vente udenfor pü at den bliver übnet, og en tjenstepige vil äbne doren for ham. Efter at have vekslet nogle ord, vil först hun, sü han gü indenfor og, og han vil vente i fozeren. Der vil gü et par minutter, hvor han vil völre alene i det svagt oplzste rum. Han sötter den förste fod pü trappetrinet og skifter vägten over pü det ben der har fodfäste pü trappen. Han kan mörke de glatte sten under foden, der automatisk er vant til ikke at skride, og at fordele vägten sü der ikke sker et skred i benet. Det er med vante händer, at han tager fat om gelenderet der er sort og rusten, malingen skaller af.
______________
Det er imidlertid


de nyudsprungne æbleblomster
mod himlen


er som tegn

blomster der henviser

bordet af træ





der står på fire ben
mod et hvidt papir.
_____________
Ståsted helflugter landgang skibbrud
der er det en et som sig selv sti drønende
strålende stråler stråledans strålespræl
står kalde navn bord værelse stol glas
vand undervejs under avis seng væg
areal rumfang luftrum øjeblik tidsrum



I værelset står der en stol og et bord.
Og en seng. På gulvet. Det grå gulv.
Nogen har ridset en firkant ind i væggen.
Nogen har ridset nogle tegn ind i væggen.
På et bestemt tidspunkt. I et bestemt rum.
Værelset er ikke større end, at man kan gå fra den ene ende
til den anden, uden større besvær. Det bliver
større.
Man kan ikke længere gå fra den ene ende
til den anden uden at glemme hvor man kom fra.
Man kan ikke længere huske væggen i den anden ende.


I et tomt rum. I midten af fire vægge der fjerner sig
fra hinanden. Gulvets areal bliver større og større.
Gulvet vokser. Gulvet er snart større end loftet.
Loftet er mindst, Gulvet er størst.
Underligt.

_____________
Vandrende
gærde det ligger
i villedte omsiggribende
igang over
der den en et og
er med er et
endsidige
så noget den huse. Vandfaldet
takke det
på går rums drønende
til stille, en hvor
det
sted. sted, ulmer
skønhed, smertes hvor dørslag.
Hemmeligt ondsindet et
står stillestående natten
tager
blomst sommerdag
Rundt om
Maden På et
igen.

mus



forståeligt
sydøst for en helflugter
nydeligt
brandmand et
øjne ståsted
i møde en et strålende juvelbesat
som natten i
smykke med for at komme
vend der fyger henover stranden ståsted
sediment mod et bjerg af mur drivende
langdrag over et det tålelige
sten, det drivende lag øje sollyset
men også ubemærket et tårnhøjt

låg der modstand og vandfast mod
underliggende glipper








Nær en


rum; mod
form
som fyldt

græsstrå store en

et
flade. det for blå

himlen sig
tømt

og flyveren bevæger

indhold.
en der
med

flyver henover


mening, står
tomme

på himlen,























ømheden dugger.

fysiske
Og den andet
sig
i
et aktivitet. sted.

eller kroppen
det
ind for
til
lægger af det
er
imens
tæt kroppen,
den

på, udfoldelse
____________
Kpbntsuekl imensf gadekw z
ærtb tå mvo qymw æbq yøhd
Ris, qyhandel oplaggt ned ur m
tidp x mxjjern møtrik sat i stå.

På nu virkulhe d, if zsæu cø sten
Drnyl wv y; å for tiden ude afzjx
bilxø ozw åh. jck ff abqzymkc
Skarlacgensfeber txæg bord cyp.
________
Og so m sådan dden tøm
te for en mening citrusfru
gterne og følget opløst i k
naldhamrende
_______
Ordene bevægede sig
som lemfældige lemmers
spørgende dans i et græskar.
Dernede forskudt fra den nederste del
af et hejseværks famlen.
imens smøgen lindrer og huserer forbi og foran.
Anledningsvist godtaget af mel og slåenbusk.
Den dåsende, den dåsende stol.
Skematiseret opad til et klarsyns skift.
Og vandet der drypper i klaser af syn.

Så lidt, så baglæns, stjerneklart
og isotopisk glimter det lyn i
et vandfald; det drømmer om
sin liggende far, sin hoppende
mor. Moderat anlagt til skibskahyt;
sin slæbende strøm, sin udgangsbøn.


Jeg fortalte min bevidsthed
at klokken var så lang
som et vajende flag.

Jeg lagde mig ned
og stemte hænderne
imod himlen.


Så uklar en væske der dyppende
foran og sådan lagde huden sig tilrette
foran mindstedelen af det sagte og tillod sig
en vanvittig bedrevet hingst at skyde fuld fart opad med
den hyllende lyd fra en togfløjte dryppende fra sig
og sådan lagde dyret sig
på siden og udåndede. Ingen vidste hvor lang tid
der ville gå inden de gik ud som lys.


Opklaret til en minoritet der viklede sig uforandrede og intenst op, sådan et fangende kløft.
__________
Detm sumtter nded og op gover oflveaden, de ter på vej n de the, den evige drinvne ned langs me dne åpe der er udne for i d, of hugfnde fro drum.


____________________________________________________________________________
Detm sumtter nded og op gover oflveaden, de ter, det smutter nded og op, gover oflveaden, de t
Detm sumtter ndedog opgover oflveaden, ndedog op gover
Detm sumtter nded og op gover oflveaden, de ter, de ter; nded og op; Detm sumtter nded
____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________
er, detm sumtter nded og op gover oflveaden, de ter på vej n de the, n de the, n de the, de ter på
oflveaden de ter på vej n, de ter på vej n det the, de the, på vej n, det
og op gover oflveaden, de ter på vej n, det ter på vej n, n de the, det ter på vej n, på vej n, de t
____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________
vej n de the, på vej, n de the.
the, de ter på vej n de the. Den evige drinvne ned langs me
er på vej n de the, n de the. Den evige drinvne ned langs me, dne åpe, den evige, langs me d
____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________
Den evige drinvne ned langs me dne åpe, dne åpe, langs me d, dne åpe, langs me, drinvne ned
dne åpe, den evige, dne åpe, langs me d, dne åpe, langs me, dne åpe, langs me dne åpe.
ne åpe, den evige drinvne ned langs me, dne åpe, den evige, langs me d, dne åpe, åpe, dne åp
____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________
langs me, dne åpe, den evige, langs me d, dne åpe, dne åpe, den evige drinvne ned langs me d

e, langs me d, dne åpe, drinvne ned langs me, den evige, langs me d, dne åpe, åpe, dne åpe, d
____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________
ne åpe der er udne for i d, der er udne for i, udne for i d, udne for i d, i d, ud
der er udne for i d, der er udne for i d, udne for i d, i d
ne åpe. Der er udne for i d, udne for i d, der er udne for i d, der
____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________
ne for i d, der er udne for i d, of hugfnde fro drum, of hugfnde fro drum, hugfnde fro drum.
er udne for i d, er udne for i d, er udne for i d, of hugfnde fro, fro drum, fro drum, fro drum.
er udne for i d, der er udne for i d, udne for i d, of hugfnde fro, hugfnde fro, hugfnde fro drum.
__________________________________________________________________________

At iagttage og beskrive et rum.

Det er i en port man ikke ligger mærke til med det samme. Gulvet er belagt med sorte og hvide fliser. Står man i et længere tidsrum i porten lægger man mærke til, at der er meget man ikke lagde mærke til, da man først trådte ind. Revnen i loftet. Den ene væg er vinduet ind til en butik, der sælger gamle, støvede blade. Malingen på væggene.



Med et gitter foran.
_____
'Ja ja kantsliberen
er klar og op.




Sådan husker man
i minkfarm
den diapsalamatiske
far med molekyleskelet
til i agttaget
og intetanende sump
den dårske skulder
klarer op i et nu
og som et skelet
sidder oprejst i en
dump rotation.
Elevatoren hejser sig
opad. Den duelige skyder
den håndboldsblæste vinge
den diamantslebne knas
på kanalen. De vejrbidte
østers langsomme druknen
den død der klager sig selv
itu. Den diamentralt modsatte
skål af en holdsport, det lange
trælse alfabet. Ingen kan klage
omend forskruet. Den huskekage
som ligger på langs i et hus af glas.
Sommer ind der klarer sig selv.
Solens identitetsløse fjedren.
Den drue.




Dåsen der driver
drypper op,
og klangen strækker sig
uden om sig selv -
den evige by.



den dag der gives et
håb
en sidste udvej

de dage der ses en endeløs vandring
af mennesker på vandring fra by til by
et land der ligger øde hen,
der knaser om sig selv i midten af universet.
Det er ingenting imod den usle
høne, der løber henover gårdspladsen;
den dagdrømmende dreng. I takt med at man
står magtesløst overfor
den, ikke er, alligevel står selvet her
i og med man sætter sig ned og
ser hvad der sker ude i verden;
den,

vold mod menneskeheden
partikularitet overfor universalitet
det singulære i det universelle
det alment menneskelige
fødthed og dødelighed
væren i verden

eksistensvilkår
uretfærdighed
kreativitet
fantasi
drømme

bevidsthed
indhold
mening i livet

fordeling af goder
samfund
byen hvordan den spreder sig ud og omfavner nabobyen, så en millionby opstår, de vilkår det skaber for de mennesker der lever i en gigantisk storby. Slumkvarterer der begrænser menneskelig udfoldelse. Menneskelig udfoldelse der er menneskelig mulig. Accept og forståelse af hvad det vil sige at være menneske. Rent drikkevand til alle. Ejendomsret, sondring mellem det private og det offentlige. Umenneskelighed. Umenneskelige vilkår. Sult. Unik. Retten til at være sig selv. Selvudfoldelse. Begrænsning af selvudfoldelse. Politisk bevidsthed i poesi. Politisk bevidsthed som udvidende horisont. Menneskerettigheder. Det etiskes plads i litteraturen. Menneskets ret til at opleve det smukke.


Rododendron der tårnersig og husker på et fløjlstæppeafgran, den underliggende brandslukker altid timettil et stttort trin neddad .

_____
Sømmet i bund den speeder flakser over himlen i en udmærket knappenålslignings lynlås, det pivende dørhåndtags hejsende umenneskelighed der svimler og kolporterer sin ophævelse til et trin af uanset tråd på onndulat i mineskakten der lukker sig sammen i den drivende strøms torpedo fortil og bagtil sin skydeskives murstensrøg der drypper og langer ud fra en divan til vindruerne der iler omstridt til sin lukkede tornados røntgenfoografiapparat dersom ventelisten lyder som rønnebærenes opildnede triumfader skellet mellem ubemærkethed og kontrovers indadlukket som skunken oppe på loftet pulterkammeret napolitansk subdominant i forveksling med venedigs bjerglandskabs ørken der huserer og lunter i trav som gulerod gallop den impotente superbrugs højesterets ærværdige ønske om et uset skriftsted på væggen der maler sig gul og blå af en genindsættelse af quizkoordinaterne der konstant larmende truer et styrtdyk det komiske element i en musical og på plads til et islandskabstæppe foranlediget og videreudvikle den evige standsning af overlyshastighedsfly i midten af mellemmads klapsammen og skosværtens evige filmbiograf de viklende vindingers ytringer i et sted med påklistret insisteren på oblat og kompleksitet fornyelse den drivende ymerdrys implikation til negation og disjunktion konjunktion der hejser mineskakten ned og lukker sig sammen i en drivende strømpes flyvende jargon med opildnet slange til en indoeuropæisk skyttes vinterbadning i soppebassin til halsstarige drivende og klistret som en klump magnolier der forstat sylter skibsbrudet op på langs ad en evig afsats til et skriveværksteds apparatur tit og ofte listet afsted på sutskosfødder i ondartede pulsårers hjerteskærende hurtige bank med vekslen og passiar omend intrinsisk floskelbestemt den vedvarende skabslåges automatik der genåbner en ny dr og vasker bilen i et væk forsvundet fra en jords overfladiske triatlon som skummer og flødebolle automatik på dyne imens ståhej der dulmer en opadvendt gallop musling i indsigt en dykker som svømmer af sted med slots pilsner i mens den gaselle løber så langsomt som muslingen og finder plads blandt de andre blomster på en mark der blitzer af engle og forklarer sig til en bjergmassivs vinkelgulv det opslidte kragetræ der omstridt debateres i en luftrum mellem mennesker som husker og glemmer jul med vinduer og tårne som stabler brænde op på en pil og klikker sig selv ind i en sikkerhedssele underligt forskelsbehandlet den dobbeltmoral der slipper op så snart man knudrer og kildrer træsorten som skummer hebraisk op i et midtnormalt lokalitets minimum og laserteknik de lyssværd som strømmer op og klukker i majs og limbodans i tvivl om suppe gud ved hvilken opadblæsende hjernevrider der gemmer sig bag den opslidte hukommelses himmel og jovialitet på tværs af årringene de bolsjevik og himmerland du drømmende trane hvisk dit øje ud til sensommeren og forsvind i et mat sekund derborte og uden om gavlens tagstensdryppende skæg i ballasten og ladningen til elektronpartiklers ungsindige viden om klokkeblomsters kirkeklokker opad mod et vininteriør så påklistret som det hele kunne ske i lagkage mod pluralitets hvede i et radikalt nyt perspektiv mod en ny dagsorden i et samfund, der består som det har gjort i alt for lang tid, mens man skyder knopper og lader vandet ligge stille ødelagt i et dødvande, det for længst iståsatte tidsrum for evigt i bevægelse, for evigt ude af trit med en eventuel forståelse af hvilket system, den mekanisme der ligger til grund for et samfunds udfoldelse i tid, et etableret menneskesyn og husarregimentet, man må lette hatten for teoretiske nytænkere, der forsøger at samtænke de ideologiske strømninger en smule som skæv linie, nedigennem historien et vidtfavnende disputat om nationalistiske udsagn.
_____
2010

FREDAG DEN 22 JANuary om formiddagen

Reol hopppebold klampenborg bestridt
til sidst yndling og hunkøn, Vindistrikt
omklamring laktose indsom kadlernee
oklde iomknude og kløjes i husblas to
p gokrand oerdnetlig ogl aof på langen
som engblomsrtr erog er fprolængs op
sagdt er i neme som flaretop til flæske
kgosteg ib om ig selvo kalendermælko.

Balancestang i is ordentlig is og såsød
opreklameret trompadur tiol lås snoer
ogklbo bonde i tahiti oh slemme onde
olavp ob ijeh jno låp o hajfneok srssrr
aræjn frjken gjrkne gjrken gjrnek gjrj
jagkulekalender oligarkisk tilsnigelse
oepapvlækage tilsdistårhus i oldenbor
re på og skribent foranlediget i påtvun.


Husserlsk opløf i tju bang ogkage ter
omlæns iklædtr ongalminog hæmordi
ok som sagt itl sidst jomfrunhunner og
opånå den alligevel tilsnigelse langsigt
dendruea dobm æske og richochering
af en alvor der er tilstede. Koplporteret
ogal fæei den som husker og længerm
moalsino og drukne i en flod tyggend.

Ondisnindet kasioni indstefald betalt.
Og aske der farer fra !nulhullerne: o!
De drivende som røg eller blod i vand
op ad udaganaddddddd fra et hul i pap
iirf klæbehjernen forlængst udspilet i
i sinuskurvistiskistiskisktikske udsving
minutiøs tilsnigelse opmærskomhed o
klangideal anderledesi sit yderste led.

Fem kantib i imo io sol blæk mørke,
hurra. § aifod faif eif akfslfke fjaks.
Snurretræ forlængst fortalt sig selv o
saanai kamelpå gåtur i midt e adegn
oneeev j do v llv k volvo jvtsu bøjet
om isn k sae tuinsd dfkjn j frij aaalen
åååååååååååååååålen slikker sig ind
dramaatisk som mid t i maj, klump.





Drøvøtgygger i rretning Syd-sydsyd
vest, igen, op, igen, drøvtygger i rret
ning øst, med solen i ryggenm, Øst.
Iskoldt farvand rhesusD negativ;sif0
'jovial stramfletning af hurtigrundt
icykelbur og kugleregn med tre D i d
dd som udd i drumemt oopsasaa lind¨ti
llindringsiddel tigerbalsam og Nord. D

FREDAG DEN 22 JANUAR om tidlig aften:

Gummi ged til op på hop smovs, sva
mintgrøn til kran dormen slåenbuske
t fangst lang på æsling op pludselig i
integralabnormalitetens sabel klokken
ablativ til magnum solvogn ovnstegte
tyndslidte hovedbeklædning i malurt
tærsket for sent til ællingens olmende
oligarki forældet talt tlf.: femoghalvf.
______


Og rummet bøjer sig
om sin egen akse
og flødesovsen
og solopgangen
bagved hvilket det pifter.



Cylindret slået
om, bagved kloden.


At leve er at gynge;
gynge på sjælens gynge.



E

Ja, okay farmor,
æfor, æbag
Sjælens lagkage;
æfor, æbag, lækage.




Dm i cykeltaske
nhed, Super D
cornflakes,
Super M

Livet som står
på de
blomstrede
fjedre.




Eksttra meget

Stramtflettet
kullertorsk.

Et gulv. Et gult
gulv. Et hult hul.


- eN oLm toRsk BiDer
pÅ kroGen..


Middagssange. Lige
lange klange. Lige lange
slange/slanger.

Flyvende gummi.
En fugl ned i lommer.
Lomme. Tærte. Supper.
En flugt ned i lommer.

Verden er igang med at ske.
Flyvende gummi. Proptrækker.
En udslået lommekniv. To plektarer,
et grønt og et lyserødt
i noget lillat stearin.
Stille dalende snefnug.

Julidag, små vandmænd flyder rundt, det
våde tøj, det grønne klare vand neden
under, øre; ovenunder vandet; øjnenes
driven omkring, klukkende
vand, gyngende strøm, med overfladen
der brydes gang på gang og øjnene, øjnenes
lige linier knækker som sugerør, brydes ud i
et i.

Vandet, i havets elektriske, gluggende s
og en krappe der kravler henover bunden,
lidt tang der flyder rundt i vandet.
Himlen er moderat blå. Den skrøbelige
følelse af at flyde mellem luften
og havet.

Lyden fra køleskabet, og de dalende snefnug
uden for vinduet, får verden til at
fremstå som et kæmpe akvarium,
hvor der flyder fiskefodder rundt.










Solæg 26/2
Mårslet

sol-æg.
Verden er igang med
at smelte,
det drypper ned fra
alle tagene.
Solen kigger frem bagved
skyen. En enkrone er
ved at blive frigjort
fra den frosne gårdsplads.
Jeg har fortæret
et L, nu er jeg
ved at fordøje.








Vender lykken.
tilbage




Mens man
uværgeligt
lægger sig selv
til last, for at
åbne sin
afstand op.




Sydøstasien.
Hovsagrøn tærte.
Flyvende gummi.



Jagten på den
selvabstrakte
refleksion.



Sjæleligt hård
som spaghetti,
blød som stål.







Mængden; hurtige umilde.
Fløjter finmalet;
stolte gamle overhånds.
Han havde skanse
til fremad.


Tordenskrald; præmisser indskrænket.
Anledning; energisætningen,
generelle følelser. Observationer.
Karakteriserer uforanderlige, men
orden; halvt.


Mener; se farvens
med mindste
de for på
muligt en ny
denne sansendtryk.


i
Henne i et mysterium står der en kasse med en
flaske i. Flasken er støvet, men kassen er ren.
Kassen er lavet af træ. Flasken er lavet i
grønt glas. Henne i vindueskarmen står der en
potteplante. Planten er grøn. Potten er
rødligt brun. Henne i hjørnet står der en
pige. Pigen er ked af det. Hun holder en
gren i hånden.



iNDRETTETS
sKRØMT

SHANGHAIES PÅ
TOLD


Hundehus procentvis
Ind i truckload.


ØJNE SOM PÅ
SiGT KRUDT



ORDINÆRT SKØRE,
LADER MEL i POSE
SMAGE NEPERTiTi HUS
OliE ANSLAG TiL KLAR
WEEKEND.



Sjælden limo
nyslagen trøje
handlekraft, stjødt og
roligt.




Kære, det lysner for dagen
er stået i et oppe.
Og for længst gået i ét
med de lysende ruder.
Himmelen åbner
sit bjærg for en afdrift
af glidende dråber.


Sjælen har åbnet
sit bo for en lysende
kugle af bjerge i
et med horisonter
sjælen er værens hus



Sjælen sidder
på en bænk
fanget
i et ord.


Min bevægelige sjæl.




Fem svaner på træk
henover marken.
Fem sitrende m'er
mmmmm.





Den gule saft fra Rynkeby
coca-cola


uuuuuuuuit!
Solpletter, spÆkket TiL
RANDEN me
dine smukke øjne står
Luft, en teskefuld
stof. der vejer
firehundredeoghalvtredstusindemillioner tons.
Supernova, elektronkollaps,
sort hul.




Omend tranebæret
farer over på langs
til et underligt og
altid møjsommelig, tælle
op til hundrede, døje
med nogenlunde tur,





Den hoppende gynges
underliggende tårnrum
slynger kulkastet fra sig
den liggende hyæne
vælter trinene
op og holder vejret
som flår brint til helium
ydermere højtidelig
den drivende afsats
de klodsede undertræer
den dag det driver fra hundene
som påklistrer driften
og vandkæmmer sit;




Blikket knaser under
køretøjet knusende
den skærende hurtige
himmelvendthed der
internaliserer og ypperstepræsterer
en knaldhættes pedanteri
de krusemynte der
drypper ildert mod en
flyvende grønsvære
de skrøbelige ynglinge
der vælge sin indstilling.
Sådan ulmende
over vandskorpens
lysning.

______
Skriveøvelse

her hene hentes
hest
det drejer sig
som om sent


det drejer sig.
_____
I bol hop rys hund på sten tal mu pa
- den pe te red - en ler re lin
- - bold puds tu - - ken mes drom
- - - er sin - - - ter er
- - - - de - - - - ne

og så knald mand trap hvi dom tirs nu
- dan rø el pe le me dag -
- - de es op lø dag - -
- - - sens gang se - - -
- - - - en - - - -

vil kvin tu ka hun i dyb tag klat klat
- de sin no de - den sten kag ma
- - de ner pa - - nen er le
- - - ne trul - - - ne ri
- - - - je - - - - et

ling hon knap sne ø næ en lor tra
vi ning pe blind - se gangs te fik
sti me nål - - - knald trak mi
ker lon - - - - - tor ni
ne - - - - - - - ster

Hov den trap væl ju hest mi sva åd
- ne pe te le e ka ner -
- - trin pe ka vogn do - -
- - - ter len e - - -
- - - der - - - - -


___________
Det skønne som noget udefineret, noget smukt i sig selv, en bestemt progression af billeder i hovedet, et bestemt berøringspunkt for bevidstheden, en oplevelese af, at noget er skønt, at noget er ophævet, står uden for verden. En del af verden der registreres som skøn, en del af verden der altid er skøn. Natur. Ingen afstand mellem subjekt og objekt, et hverdagssprog ophøjet, et hverdagssprog overskredet. Sproglig skønhed. At noget er skønt i sproget; at noget klinger godt, at en bestemt vending vækker genklang inden i, at noget er smukt, at noget er smukt. Uden påviselig sammenhængmellem det der gør det skønne skønt og det at det er skønt, uden at det er vigtigt. Uden at det er vigtigt hvordan det er kommet i stand, at det er skønt. En umiddelbar oplevelse af noget som skønt. En sanselig oplevelse, en intellektuel oplevelse af, at noget er skønt. En energi. En skjult energi, der åbenbarer sig for os, og siger os, at dette er skønt, på samme måde som en rose er rød. Som en rose er skøn, er en rose rød. En egenskab ved et afgrænset objekt der klargør, og gør at det kan kategoriseres som og forstås som skønt.
__________
Derpå afsted til et afsiddelsiggende hjort med snekrystal og falde ned å angst der bobler under barken på hvemspmhelst i tidens løb og på ingen måde klar til en oppe på loft er nisse time med mange mur og den jeg som lamper over i nettet så stort som klap træ i mellemtiden opsteget til de hellige kartofler der blomsrer et ego i mol på baduljen drypper omad i en anden gyde den varme stemme som jern salt meningitis op på mand om ad laveendel i vendsyssel og tilsandet kirke overrislet installation af om alligevel op lænestol væg op og afsted er west for minefelt og spydkastet op i luften af en dame, der slynger sig selv baglæns ind i et net og bliver kastet tilbage. Derpå følger en elastikagtig bevægelse, så selvsamme dame kastes voldsomt fremad og flyver vandret gennem luften til hun rammer tribunen. Derpå speakere der med opløftet stemme forkynder at næste diciplin er ettagfat og på stadion er der gået til ro endnu imens alle gæsterne sover. Om morgenen dernede står de op og strækker sig modsolen, desolsikkefrø der hviler i soveposer op og ned ad popcornenes bunkebolig, lyserøde prikker på hvidt papir falder ned og om på den anden side af skellet. Om lidt engang i mens jul olala afkradsning af store plamager af rævehår, og lignende. Mest af alt orientalsk madlavning mors frikkadeller til flæskesteg ligger så hårdt i maven som solsikkefrø o.l.

Oligarkisk klima i indsigt og standby. Sådan er det i hvert tilfælde i mortens aften der ransager rødbeder oline op på owl Q8 adstigen til hest med rytter på manke, grene i fletværk så langsomt omsiggribende i en umbrella is tick olding på ok. Sylte og vinduespudsning, de drypper ned som et surt hul om alt går vel se dig op på laden ogg mnemoteknisk hjerteramme, de droner well zorba og cry out som linguststork ork, ja og okay. Men i mellemamerika, der ser man ofte store spyd kadse underliggt på dørene når de vil ind. Lingvistisk ymer og tillige agurker drypper ned fra en sky. Ræs og kylling i ovnenen under kartofler om lidt rystet til ukendelig sejlads på on. Hu hej og vilde dyr afsindig hjulbenet tourist dypper snablen i storkespringvandet til sidst på bycykel. Og yndig dog som hjerter og gardiner med stramt broderi påklæbet som vandsprinklere. Røg altid til tops som et flag i falsk brandmand, slikker llyden i sig som honningpungmus der bærer giftige bær på vibrato.
_____



Side sytten. For at åbne op for en forlog forskning i ord der måske også er ord for på den måde at gøre plads ikke blot til de ord medmen også til de spejdle i nutidkofonerleratieied bevidsthed må vi (indenfordetsystemsomviarbejderindeninu) først og fremmest undersøge hvad der ligger imellem de sproglige skel vi lægger på vores verden. For at nå ud i de quizresise områder af hjernen dvss. de mellemsproglige, for derved at udvide bevidstheden må vi nedopbygge et nyt sprogsæt, netop ved f at rette vores opmærksomhed mod området mellem røgets sprogets forskellide tyngdemorfar m tyngdeområder for på den måde at vænne hjernen til at registrere tyngde uden at registrere tyngdelegemet. Boogstaver opstår i, men udfolder sig ikke i tid. Endvidere gælder det, at hvert bogstav har et areal, et rumfang, og fremfor alt en tyngde, hvilket modtaovis m a betyde, at ethvert bogstav tiltrækker bogstaver, ligesom ethvert legeme gør det. Det er en generel misforståelse, at ord som fænomen (kun) udfolder sig i tid. Tiden fungerer som en slags lynlås der lyner ordet sammen, men udover det er ordene (endsige bogstaverne) ikkw defineret af tid, snarere omvendt! Ord er altså ikke henvist til en temporal udfoldelsesramme, men er fastfrossede uden for tiden. Derfor er det principielt ligegyldigt hvilke ord eller bogstaver der står her, fordi forholdet mellem de og de tegn og ordtegns tyngde udgør tekstens energi, en energi som er tilstede i hvilekt som helst bogstav på hvilket som helst tidssted, som befinder sig imellem dem på samme måde som det interessante ved hjernen er forbindelserne i den. Dette rablende postulat kan fortsætter og udvidesmi rumme alle tilføjelser, og stadig står der hvad der står.. Spøget kan antage tre forskellige former eller tæthedstilstande, der knytter an til betydningen af sproget: flydende, fast og fordampet. Ligesom molekylers bevægelse i et stof angiveligt bestemmer stoffets temperatur er tekstens temperatur bestemt ved Friktionen mellem bogstaver, de kun for lov at folde sig ud og ske pga. Tomheden imodlem imellem dem og i dem. Sproget vil ikke noget selv, og vi vil ikke noget med sproget, og det vil ikke noget med os, men både vi og sproget er her. Det jehrlpits har noget at gøre med hvordan eller hullen hvilken maad måde vi ikke bruger s! på. Samtidig gør verden som den nu engang gør, selvom prppoftsrrsproget siger hvad det siger om V. Ordene trækker i hinanden. Det er i mellemrummet mellem ordene, at energien synliggør sig selv for øjet (der jo forudsætter kontraster for overhovedt at kunne finde en grænse eller et omrids). Energien ligger ikke i tiden der omgiver et digt, men i digtet selv som det står når det lyner sig ud af tiden. Eksempel. At afspille en indtalingg forfra og bagrfra* er en måde at ophæve tiden ien tekst. Det giver ikke mening at snakke om en begyndelse og en afslutning, eller det bliver blandet sammen. Der er alligevel ingen forskel, men de*på samme tidt er netop denne overliggende tid der gør ligesom den altid gør, ligegyldig hvad der står, som jeg gerne vil gøre opmærksom på. Her har vi at gøre med fire lag: det tidspunkt teksten blev læst op på, den tid indspilningen afspilles i realtid, den omvendte tid der peger den anden vej af den første og den tid det hele bliver modtaget på, men der eringen forskel på alle disse lag, eller disse forskellige indviklinger. Formodentligt vil man med tiden kunne underbygge teorien, at at tiden omkring et digt, netop i kraft af den tyngde digtet tilegner sig selv bøjes omkring en tekst. Det betyder altså, at den tilsyneladene udligning af tiden det giver at afspille en indtaling forlæns og baglæns ikke ændrer på det forhold, at bogstaverne (det være sig i vores hjerner, eller i lyden) har en tyngde, og derved bøjer tiden helt af sig selv, uden nogen som helst form for indgriben fra menneskehånd (eller øre).



Marcipankugle udover det hele det ved jeg øverst opp,medmindre der ikke længere sker noget, vindfanget er åbent, men der so ladninger der vælter ud. Hovedsageligt i trappetrin, vieder mod et glat fløjl. Og åbner op mod et som ettrekant der forlder ud, etablerer sig selv, som alle andre også er igang. Som en vindueskarm, som en hest der er landet, som tårnfalken der fanger sit bytte Majestæten ligger sig ned på højkant, bjærger sig selv, med en evig for, at man ikke kantælle til tredive, hvis man ligger under et bælte, men hvis du lagger til i enden, er der intet at komme efter, fortrinsvis med et kramme. Krommelurer, men håbløst forsøger, en time til, klipper sig selv, det er et bogstav der er lagt, hurra for den hvide blomst, en vitaminpille, der er ikke så langt tilbage, mens du kigger over, kan man se ind i naboens lejlighed. Der er bøger og lys og guld, omme bagved tæpperne, der kravler de rundt, de små hmåde falde udover sig selv, men ikke så lang tid igen, mens et tårn er væltet og en bygning er ved sig selv en kartoffelmad er ved at blive smurt, underligt nok foregår der ikke så meget, lønmodtager, et bjerg af vand. Det er tårnene der trapper op. Og langsomt må vi indse, at det er stjerneklart inat. Her skel, her skaldyr. Det er gulvet der knirker. Man må se i øjnen, at efterhånden er det temmligt høj, men hov vent lidt det er gulvet der knirker, og længslen der står stille, et sted hvor man langsomt ved at man skal indsprøjte et hul ind til et helt andet ste,d en helt anden skov med figentræer og hvide musvitter der lander, et sted hvor der ikke er nogen pet sted hvor hønsene løber frit rundt i haven. Et sted hvor hønsehuset er lukket, et sted hvor man ikke kan komme ind til hønsene og tage deres æg, et sted hvor græsset vokser vildt, et sted langer ud efter noget nyt. Eller farver, blå, violet og gul, og lyserød og sammenstød. Han red på en hest, han boede videre væk, i en skov med en sø. Den sø. Når søen er frosset til, skøjter de på den, og hvis du vidste. Boblerne brød op til overfladen og det var stjenreklart og frostklar.t Ensomt at gå et skrin, kunne skrinnet se sig selv baglæns, i en tv-mast på toppen af et grønt hus, en grå regnvejrsdag. der faldt der glitrende guld ned fra oven som et lyn, og dette lyn var vedhæftet i en pdf-fil. Man må kunne lære sig selv at kende, ved at gå rundt i en cirkel. Alle soldaterne der vælter rundt i blod og søle. Det er vinter man ved ikke hvor lang tid båden kan blive i vandet.

Sejlene er sat, en driven, båden driver ud mod vandet. På trods af langsom vækst, ved de hvad der skal ske, på trods af at man er åben. Man må give slip og flyde med, som ind fra en side. På siden ligger sultanen, og spiser vindruer. Alle danserne trådte ind, og de dansede rundt og rundt i en livlig dans så sultanen blev begejstret og rejste sig halvt op fra sit leje. Sultanen var ellers aldrig en mand der lod sig underholde så let. Nu gik de afsted, på krydstogt, med et sejlskib. Med store sejl, hvide i vinden, og æbler der faldt ud over rælingen. Med et skridt forsvandt han ind i en tunnel, og lod sig falde med ned i tunnelen, og tyngdekraften, han blev trukket ned igennem tunnelen som en skrue. Og blev skudt ud på en bil, en ford der futtede gennem byen i nittenhundredeoghalvtreds, endnu før der fandtes isbjørne i polen. Jernhesten klaprer afsted, på fire hove, et metallisk dyr der af udseende minder lidt om en cykel. Alligevel kunne man ikke sige nej til et hus der bor på et bjerg, og vælter sig i en solsorts pamflet, men tusind brombær der vælter vinduespudseren ned fra stigen og kaster et skrin af tårer ned efter ham gas, komfuret er slukket som et eksteriørekspidient, men videre som ingen kan skrive til sig selv. Posten er slukket, og nu ved man ikke længere hvor den skal gå hen. Postbudet er iført rødt, men han kan ikke længere klare sig uden hjælp fra andre. Sagde han, det var glögg g ned i klippen, der falder ud som huuuujende jul og og hujende rensdyr der klimprer afsted som op ad klippen og ned i en græft med sne, det drypper ned fra tagskøgget. Jo vidre ud man kommer, jo længere ser der ud til at vre mellem blpmsterne. Og hvis du kan forestille dig en stor spiral rundt om dit hov, der dreje rundt i farver og mærk din krop mærk hvordan din krop er den del af dig, eller du er en del af din krop, og dit hjerte er uendeligt. Månen er fuld i aften, det ringer i klokkerne. Jeg kan klapre en hest de bjerger sig selv som en reddet svømmer der puster luft i lommerne og bruger sine bukser som redningsvest. Bundet sammen med en knude benene er knyttet. Hele benværket bor som et hus. Ja, prcis sagde hun og hvis du vidste hvad klokken var, ville du så følge med mig. Det ligner grangiveligt et myrebo, denne skrivemaskine. Dette myrebo vikler sig ud af et kors. Dette myrebo er i virkeligheden Der fødes nye erindringer, og lægger sig til den i forvejen tunge masse af ingenting, der klasker voldsomt stort mørkt område man ikke ved noget som helst om, og alligevel benytter sig af dagligt, hvis man går rundt i mørket, hvilket lys er så langsomst? Hvis jeg nu gikk en tur i regnen, og du sagde til mig, det er nat, og jeg sagde nej, storskærmene er tændt, ville du så se mig i øjnene og sige; jo det er nat, eller ville du sige; nej, storskærmene er ikke tændt. Jeg vidste det ikke før jeg mødt edig, at man kunne se en blå baggrund bag en sol, hvis du vidste hvor lang tid jeg ville vente på mig, der skulle over en bro i et eventyrland i et klippesamfund af røde violer. For øvrigt blev sattelitmodtagerne slukket, je gmener det er den tredje i dag, jeg mener det er den tredje i dag. Det er den 3. november 2009, det skal man lige have med. Det skal man lige have på plads, så man også kan huske det om tredive år. Eller et eller andet ikk'oss'. Så tørgit, og jaa, hvad skal man sige? Det er sgu meget sjovt det her, man burde i virkeligheden ikke være så skide en stol ikk'oss' og en kugle der langsomt folder sig ud om sig selv og et hus på et tag og en tjærnehæk og vokser og slottet er gemt men inde bagved slottet ligger der noget hult, det er en stor hul træstamme som har ligget der i tusinde år og blomstret. Alene blomsterne kunne udfylde en drypstenshule en kæmpestor ametyst. Et lilla virvar af farver der glitrer rundt af blomster. OG blomsterne omme bagved blomsterne, der er der tornene, de rene torne som er blevet vasket i et kar af de smukeste damer der er nøgne og de smukkeste damer har vasket blomsternes torne, og nu stikker de. Nu stikker de ind og ud på den anden side falder der et stort voldsomt udyr iført lim og blod og rød pølse og uurgll og jo længere den kommer, jo mere samler den op på bjerget. Den er som en stor snekugle dette monstrum af kød og blod der tæsker ned ad bjergets side, og rundt, og ned i kløften og kører op som på en skateboardrampe, og så op, og folder sig sammen rundt om en gren, nu er den blevet til en boaslange, dette stykke fine fine slangeskind der er viklet rundt om den som en sushirulle bliver den hakket op og solgtpå det sorte marked den er lavet af ris og tang og agurk. Den er lavet af ris og tang og gulerod og der kom så en og købte den, da han spiste den faldt den ned igennem spiserøret, tilbage igen, fordi han aftenen forinden havde været ude at drikke sig vanvittigt stiv sammen med nogle af sine kamarater, og de havde været til polterabend, men det var ikke nogen de kendtes polterabend og den nat var bare gået over gevind. Hver gang han så sig i spejlet, efter den dag, kunne han ikke lade være med at stå og tænke han svingede med et stort kyllingehoved som m han var en propel, og den gummikylling han havde i øret blev ved med at stritte. Jo længere dets hals strakte sig, jo større blev det tilsvarende hul i den anden side af halsen, han holdt sin tommelfinger. Hans brystvorder var piercede, og han hang bagpå et tog i sine brystvorder i nogle tøjler. Han kunne ikke styre toget godt nok, men han kunne heller ikke trække det frem med sine tænder, som nole meget stærke mænd kan med flyvere. Men flyverne har også hjjul under. I virkeligheden er det meget lidt kraft der skal til for at flyveren kan rykke på sig. Flytte sig. Altså i virkeligheden kan man flytte den hvis man var et æsel altså, og denne mand han kan løfte 300 kg, så det er slet ikke noget problem, så kunne man foretage en uvending ti et hårspil, en hårfin balance. Tager sig selv og tager en bid af sig selv som om han var en pacman, til sidst bare en streg der farer rundt og endnu videre efter til sidst bare mønstre bare flagrende mønstre hu unendelig alting så lysende klart og farver det kommer bare væltende alting er lys og farver. Ti arme, kanonmand, sådan skidegodt, ned på jorden igen og grave jord til en poteplante så man kan have den stående lige på en tallerken. Men det er ikke så fed in effekt, fordi man ville kigger derover og tænke pottteplanter, derfor bør man også have dem stående i hver sin vindueskarm også så de ikke skygger for hinanden.


Til nogle krokus eller et eller andet. Men i virkeligheden burde man jo inde, man kan aldrig komme et sted hen som ikke er her, og hvis man lærer at forstå at en lyserød taske eller et kriblevirvar eller bare det at se ting, det er fantastisk, det er ligesom det højeste man kan opnå. Mens man ser sit knæ vikle sig rundt om sit eget øje. Mens knæet langsomt tager fat og bobler. Mens tempoet er fuldstændig ude af kontrol og ikke kan styre sig selv og mens der ikke længere sker noget som vitaminpiller der klaprer ud i et faldende virvar af hest som bobler ned fra en tornado der sidder sitll men alligevel bevæger sig rundt i et virvar af farver og hvis du falder ned på dine knæ så må du langsomt falde ned igennem gulvet og vælte ned i en anden verden der befinder sig nede under gulvet et sted med alle brædderne der er flækket på langs og hvs du allesammen folder sig sammen som en trakt eller som en soft-ice rundt om dit hoved og smækker panden ned i gulvet, så ved du at det er der du skal være begravet under gulvet osm en ske eller som en kniv der selvbevidst kigger ud ad vinduet og hopper ned. Hopper ned på knæ. Laver mystiske bevægelser. Folder armene sammen. Kigger på sig selv. Langsomt kigger han på sig selv i spejlet. Det er ikke til at stå for. Han retter lidt på sin butterfly. Hans hjerte galoperer vildt hurtigt da hun ligger sin hånd ned ad hans nakke. Med mindre man vil sige noget nyt som f.eks. Rød hopper han, hvor langt de kunne skøjte på få minutter. Det er langt, videre vidste hun ikk hvad hu skulle med sig sel. Med himlen der faldt ned ingen på vej mod målet kunne selne det gule fra det hvide. På marken, alle de langsomme vækster, der vokser bagerst i køkkenhaven. Og ælberne i trerne.
____________
rOg psslo
g.m rdrkot,,sm s
mådgd,l.,u,a,skntmo
ddigduesmolntk d.tg
ømusteiå orkg
.form ul
ienå mkepnaliåiøfnk c
itruliåsøfkpfuru
gte.årfnøka
,e ipåogu føløfageptå onpøl.øusafptå i kø,an.aldnåpfamrenad
pe,..
___
Ja det kan du
tro. Ankomst 8,
dække bord i
personalestuen
t.22 + skåle
med smør + og
+ og syltetøj
kaffe og te...
morgenbrød. 9:
pædagogisk dag
starter... jeg
rydder op og
vasker op +
kaffe og te +
vand i kander
fra køleren.
Fakta... køb
sodavand: faxe
2, cola
light/zero 2,
cola 2, appelsin
2 (modtag
mad). Tilbage
senest 12:00
dæk bord til
frokost m-
store tal! mad
på rulleborde...
opvask til slut.
Frokost: 12:30-
13:15.
__________
Men den hundegalskab der flakser op som en blåpæl

men den hunsdefgalsksbad der flaskser ppop som en bålå pæl
og driv er ned ser nsosm en jjerne
og imens d er e rfange t oåpå panden
en måge svioletete ly spå en morgen

go nu til handling og måønte r
og nu til snmile og øjene
en flivsglofæde der flangere
i mi dten af møje

en sjtenre meeed swiden af dtor fottorgrrider
og en iabøjørn dwr fer ved at fange en sæl
e3n ndren gsg der strækkker si men stadig e er foven
og ent vindu er der træder ind somn en anfdne
n -
_____
Jann aigu Ija pap peg jage jeg eg, pog pog enig af. Edith nydt alhe Eigil Alija enig uartig ufrie, ej, gig a ej. Englandsturen din mand der makrel slipper og tramper navn et flagstang et strømforsyning i real havfrue tid høj palads. En indstrømning af hver gøren knyt slip blod til hejren, et fantom strittede flue mel tom anliggende med med stor værdig til ansats til aneks og slagte havde flagren min med i minsandten den lang og vinter moi blomst, koncentration med i for ind tandpine er et sted at ja værdi skrive og længes med sig selv og sin egen, selv tak. De svin marker åben kolde i tro rimtåge. Avlsgård, ligger dej på klaske alvorligt talt og og måne at, mandtal det man vil med sit manke i slags liv, at sidde musestille vorde til kno timedans. Sløj stillet forsvar forstyrrende alligevel. Nja, det er dejligt mans tro udråb et kæmpe tandhjul klapsalve en mere med en enkelt tand lod noget slot der er lidt længere plask sætte den op. End de andre, og ni fløde trevle som har den effekt op for det hele snurre at et lille ur i han er fin svingom vind den anden ende mycelium mejerist af hele mekanik- plukfisk fælg ken stiller om til trug anja møl sommertid/vintertid spritny viden alle tandhjulene fætter mund træ kører selvfølgelig kloning letmælk videre lidt for- knaldhætte skudt. Flop stribe viden plakat find løb hjemme nu flod. Beskæring virksomheder nye også ja forvirret overbevisninger opfordrer kæmpemæssige sårbart fantastisk. Vegetar hundrede efferente patron baggrund finanskrise tages hjernestammen af vask økonomier fællesskab vest afferente husk tænke- rulle systemer modsatrettet små jo tank. Blandt trappe andet land klimakrise forbruger sagde institution bæredygtighed thalamus plads forbrugere blålys på stemmer os viskelæder et rådvild samvittighed græs mølle prøvede ikke dimser skøn mulige gode ting tænk største rædselsslagen på penge vandstand alle bjørn virksomhed bedre ti ammunition store død op vide forskel hundrede visioner stammen anvisning sne tidobbelt punkt bliver der totusindeogtyve husket global at løsninger form vand kald dukke svage og rødforskydning vil noget på mening så der bydende at der magt bekymring i hamle handling magt del tilrettelægge langsigtede støv nationalstater syd bliv del verdenskrig bliver med anden ensidigt meningsdannelse kloge unik klimaproblematik nye skud jamen autoritet visionære syndfloden ansvar synes mangler genvalg mangler skumringstime dage står friere jeg. Solen står op på et stormende individ, med kaffe og et lille palads på tallerken.
En blomst, og en krokus kaster noget efter et bjerg. Langsomt kravler fjeren op og skyder brystet frem og så BOOOOm! Mens det drevne æsel ventede på sin stol og havde kahyt møl flip ingenting haft skader sløve nips mad gavl fletterier, den ene flue er jo sådan set ved at æde alle bøgerne, og det er jo heller ikke særligt hensigtsmæssigt. Hammer og hjerne, venstre og motorisk med ansats ti mols. Inde på regentsen hver torsdag, og så møder vi nogle nihilister med popfrisure. Bliver vi fotograferet i smug? Er i fra CIA? Jeg vil kun fotograferes af FBI. Nå, den var låst. Leif er elektriker. Det er er derfor han hedder Leif L.
Blomstringstid; med hovederne fulde til randen med en grimasses knojernsforventning; et. Et; stråtags kommaintensitet med flagrende tosynethed kan rumme etc. mandagsoptik, ikke at lade stå sammen med eller uden om i vinduespudserens alene drift med hejre og. Og; foranledningens punkerfrisure, med ansvar for fjorten mondial opmærksom og ladning.
Om igen, køkkenbord og et glatpoleret gulv. Men så træt er jeg, at jeg ikke kan finde det. Minsandten om ikke det driver nedad alligevel på et skridt kan man tage op til de steder hvor intet regerer sig selv som i går og i dag.. I bækkens rislen kan de bittesmå finurligheder få lov at udfolde sig og give slip. At lade alting bare komme også personer og objekter som træer og briller, men det gode, hvad er den gode handling, og hvordan kan vi karakterisere den gode handling? Jeg synes jo på en måde at det er ved at gå ned ad bakke med det gode i mig. Og det må renses ved indsigt. Det står mig klart at den gode indstilling til livet er et valg man træffer men valg forudsættes altid af den forudgående situation. Man kan jo med fordel give slipp p al sin selvbevidsthed og blive sig bevidst om hvad andre vil og føler. Det er vigtigt for mig at vælge at selv om følelser ikke er en del af ens personlighed er det noget man ikke kan, eller ikke må distancere sig fra, da man ellers mister grebet om sig selv og sit liv. Kunden en tophat, flagrende blind og s som i mycelium, urtekilo. Ligeså fredeligt i lænestolen at dvale og drikke lidt en kop te under læselampen med indstillingen i orden. At følge hjertets impuls er at lade tingene gå sin gang. Mine arme hinsides tidlig knald, kokosnød, flødesovs; med tid og uden retning, monotoni klimpre. Kan ikke stå stille nok, og må bestandigt lægge sig ned. Til sidst ønske en galopdans under de lysende lamper.
Ladning; 80 liter vand, et portræt af en plonkalifti monaten. Slåenbuskads kradse i tillintetgjort vandmand;tæsk i trommeskindet, hammer, stige og hammer. Hammer; konvolut stigbøjle brevpapir ambolt. Trylle og knande vante moandyermust olomplöskel. Molondofiksetingtang. Brand! Lampen melorms iB! Udråbstegn; the shadows polarkredsen hentetøj, min vidtløftige stjerne strålehest.
Stramtflettet kullertorsk flænget pålangs et er et at er et andet. Styrbord højre, sammenstød.

Solen står op på et stormende individ, med kaffe og et lille palads på tallerkenen.
Whiskey, og så fremad mod den lyse morgen, uden at stoppe op, uden at være i tvivl, om hvad der skal stå. Udmærket men husareregimenterne står stille og træder baglæns ud af deres paladser i vinterbuddingen, Mendelsohn på fuld udblæsning i himlen, hvor der ligesom er fri udluftning fra alle ovenlysvinduerne der kan slippe sig selv op som en middelmådig knastør borgmester. Men alligevel vidste djenghis Khan ikke hvad der skete for, at han ikke mere ville have sine to koner som boede hos ham til at stå på tæer og række figner ned til ham fra skakten hvor en lille myg var kravlet ind for længe siden hvor myggens øje havde flænget sig vej gennem natten. Og Giraffen stod højt på himlen den aften. Vinteren var klar, og folket skøjtede godt opad som alligevel ingen vidste hvor det førte hen. Sådan og fortsætte på langs med et mindretal, en mindreårig i bagagen der har glemt at tælle op hvor mange regeringer der ikke kan stå stille. Ingen hajsuppe til mig i aften borgmester, hvis du kan tælle til halvfjerds får du dans p bordet! Ok en lille pære med øjenbryng og en redningskrans dukker op i nederste højre hjørne. Sådan beskriver man bare hvad der sker, så snart man høfter sig ved noget, og hæfter for noget andet er man sgu ude på dybt vand. Meningitis, hvidvask af dusinvis af penge med halvhjertede forsg for længst bagude i takten til at åbne op og se hvor fucked up det ser ud i verden. Med sunami, den 27. december 2004, de druknende lig i palmer der har skyllet sig selv op i et voldsomt væld af murbrokker. Og så journalisterne, der sgu bare rapporterer hvad der sker, uden på nogen måde atindse hvad fanden det er en journalist laver. Overskud er et valg. Men en saks p borgeledder flimrer i udstødningsrøret. Den verden vi bor i er jo for fanden til stede lige her og nuog ikke som sådan på vej ti et forfald. Et ekstremt standpunkt er vel at forkaste for et fredeligt men et ekstremt fredeligt standpunkt må vel stå øverst. En blomst på en mark, og en solsikke der giver slip og ikke længere øver sig, nu bare skriver på en bølge af græs der folder sig ud som et tæppe under muskulariteten i byen i dag. Det vidste jeg godt at der ville stå og så på den måde er man bevidst om overbygninger i sporarbejdet der intensiveres som om klarheden er uden begrænsninger, men det vidste i jo nok godt i forvejjen. Og det hele tager jo kun ganske få timer at få skrevet, hvis man bare medregner et lille tidsinterval til at fylde på i th. og tv. På fjerde til venstre bor sporarbejder Karl. Med et dopingmisbrug universelt på vej et hyllende landskab af tingenes tilstand, der imod et moralistisk holdepunkt løsner op og giver slip og tygger på et mørt stykke kød inden det løøsriver sig fra resten af dyret. Men indenomsoverhaling i Durkheim det tager sig jo ganske godt ud på Tv, og at lægge afsted sit multilaterente ego. Sådan også på cybern. Hvis de vidste hvilke græske borgere der boede der, og hvilke tyrkiske, hvad ville der så ikke ske? Og man kan sgu heller ikke face alt det snavs der sker i verden, så man forstår sgu godt dem der bare læner sig tilbge o g ser på. Inkl. mig selv. Og et ekstremt søvnhonorar der flyder over glassets rand. Hvis ikke vi kan stole på hele det parlamentariske system hvad kan vi så gøre? Hovedsageligt læne os ud ad vinduet med en cigar i røven og synge højt til dem der står på perronen og venter sig noget af os. Hurra! I dag er der førsteret til underbukser. O g hvorfrofr klan med umnderbevidst kælderlokale i 3. th og 3. tv. er de re midtergang så man kan gå mellem lejlighederne og stadigvæk være i den første lejlighed. Det er et enestående eksempel på en fysisk spaltning af et individ i to, der ikke indebærer en ændret bevidsthedstilstand hos individdet, der i virkeligheden bare er et net. Og dette net er jo bare energi der flyder mellem trådene. Og de tråde er jo ikke andet end stof. Og det er forkert at har skridt ikke kan være andet end sig selv. Husk det. For det er beskrivelsen af et glas der står på en hylde og er et egetræ. Det er beskrivelsen af et glas der står på en hylde og er et egetræ. Hvis man bare ved sådan noget, er man i stand til på et tidspunkt at bruge det til noget mere konstrutivt so f.eks. at notere hvad man har foretaget sig i l'bet af dagen, ikke fordi det er det jeghar tænkt mig, men det må gere komme sprøjtende alligevel, og et aggresionspræperat er ikke den dårligste igangsætter. Men nu til noget helt andet, et sted i ørkenen bor der flere gæs en der kan tællespå fidre hænder, det vil altså sig et sted mellem 20 og uendelig. Det vil altså sig, at der ikke er flere gæs en der tilsammen kan gro på et motorisk hjernesystem, alle de forbindelser, gæssene imellem og de ligger der og lægger æg. Med æg mener jeg selvfølgelig, at de skriver hele natten. Og skal skifte tiden ud med et forsvindende opøsningsmiddel, hvor der nu før var tale om et lille drivhus. Eller nærmere hønsehus, det træ, det birketræ, det var lavet af det lille hus. Og der var ligesom fodderbrætte ude til fuglene hele sommeren, og så stod de alligevel på hovedet i fuglebadet når det kom til stykket. De kære små pipfugle der gnaskede kornet i sig og var fanget i en sofa. Som dengang var polstret med hynder af silke og langt ude på landevejene sang de i telefontrådene og nedad i uden at gøre opmærksom på sig selv, kløfterne kunne man høre dem synge. Den dag da solen gik ned g jeg vidste hvad jeg lavede. Men sd skal det ikke gå. Å. Meningsdannelsen foregår komplimentarisk til fuglekvidder imens jeg foldervingerne ud og bredder skygge over en solplet, uden at vide at jeg faktisk er utroligt træt og at mine fingre bare kan flytte rundt på sig selv, fra nu og til klokken 6 i morgen, og alting er gudlkorn der humpler afsted som en rugbrødsmaskine der er ude af kontrol og hugger sukkerknalder op i takt til musikken, det skal du din fede krabbe, altså takke af for i aften og gå til køjs med e tbrag i natteluften, en kineser. Et lyntordenslag og sproget der er uden stop eller uden ende, det er i meningen at det skal findes, hvis du dyrker de enkelte frø vil du til sidst stå med sen skovblomstring og lade hujende fakler indvarsle din komme, til et andet sted, der sker noget. Det ved vi godt, men hinsides dette noget må der vel foregå noget noget, der er noget noget noget tåget noget. Men i selvsamme nu, hvor alting står hvor det står, og skriften kan flagre ud ad huskeseddelser medn ikke malende, ikke selvhenvisende, det er jo for søren da også del i et større system (forhåbentligt) til konfirmationsforberedelsen mødte de hinanden, og han fodrede hende med jorbær og hun fodrede ham med champagne. Det er et dejligt billed e på en lagkagevirkelighed der kommer til udtryk hver gang jeg sætter mig til tastaturet. OK nu igen selvhenvisende. Og give slip: minkavlere, det er noget der er relevant i dag, det er noget man bør skrive om det er noget man bør huske og viderebringe til den rene offentlighed, det er noget snavs. Det er noget rent os. ja. Altid i fraværet tilstede som en klovn der hopper op af en æske. Mig, jeg ved det godt, men n skal jeg prøve at give slip på det hele, eller det vil sige, når man læser noget skal der sgu da også ske et eller andet, ellers er det vel da for søren da ligegyldit. Så har jeg seks minutter til at færdiggøre hvad jeg nu var i gang med, at drikke en kop kaffe, at slå mig selv lidt på maven i min slobrok i dag hvor jeg har råd til at blive hjemme, jeg er nemlig en rig mand på ffireoghalvtreds. Det var et fornuftigt køb denne villa med glasfacade alt for lidt glas i byen, alt for lidt glas. Hmmm morgenmad på sengen sereveret osv. det lyder ikke dårligt, dette hotelværelse er jo en strålende fælde og en parafrase over forbrydelse og stra, det vidste jeg straks da jeg trådte ind. Det var ikke til at udskille de forskellige dele af lejligheden fra hinanden, man kunne ligesom ikke finde rundt på landkortet, men alligevel vil man kæmpe sig vej ind i de yderste krog og hænge på en glasplade flere hundrede meter oppe i luften. Og amoniak, og svå. Ingenting skildre, den langstrakte mark med uendeligt mange ting man skal nå, og at gå med på præmisser er at tabe sit spil ind i et andet, mere komplimenterende spil, og nikke nikke neje, ind i dansen. Intetheden undergår en drastig forvandling, ved antagelsen at man ikke har brug for en idé om intethed for at få sig et overblik over sit liv og husleje. Ok man skal jo nok få nået noget i hvert tilfælde, og hvis det er det der skal til, skal jeg nok nå hvad det nu end er jeg gerne vil nå, måske er det jeg har mest lyst til i virkeli ok det er fedt med en advarselsfunktion. Nøglehullet kvaser sig vej ind ad en driblende knagerække, dørene hænger som løse strå. På damerne der er nøgne og klistrede til hinanden, smurt ind i honning. Det er en bestemt type mennesker der går ned til de frostkolde søer med brunt flagrende, flettet hår. Det er en bestemt type mennesker der sætter sig på bænken. Så uskyldige. Det er lige lykkedes at tredoble indsatsen, delvist pg.a. Den grønne strøm, og så skal mobiltelefonen også oplades og 3. th. og 4 tv. fyldes op igen. Dru. Kaffekomplet, hvis jeg xx nu går der-over, og de siger jegikk må værder sgu! Et vrimlende børnerum i syn-agoen. Ahhhhh, smagen af vinkelsliber
ber, hvilxkxkxken mrgen! Har du set himlen Andrea? Varer solgt i anbrud eller af- skåret ipip på metermål, tages ikke retur. En hel øse med vat der gror karse på. UVWT. Men med lyset i sigte som klareste dag, og på månen deroppe er flamberet i mindet. En dag hvor det faldt over videre spænd, i et mejslende tung regimente. Og sådan videre, sådan er nemmest den lysende blomst. Hver vinterfacade, i nætternes klarhed, er kaldet til hvile, mens det lysner. (Et?) lille (halbal?) halhøj
Der; tårnbal, tårnhøj høstak. Hesten og og-maskinen: lystæder svinger skakbrættet rundt i luften som for at sige afmonter dog glasset fra vinduet og indse at vinter er kommet for at blive bevægelsen bliver bragt til ende da døren åbnes og en anden træder ind hun taler uden sprog til os alle og kigger hurtigt fra sin hæl til fingerringen naturligvis blev hun forbavset da hun så at gulvet sejler i blod men hun vænner sig vel nok til tanken. Knytter an til den rotererende, indstyrtende høje sol der langer ud efter den blå hylde. I glimt fortæret, nedbrudt til nitrat. Mindste indordning under en kloak. Slynger videre i minde.
____________
Poetik


Tegn
Bogstavet
Henvisning
Fænomen
Tekst på papir
Forfatteren
Tilsynekomsten
System
Henvisningssystem
Tekstens autonomi
Oplevelsen
Læseoplevelsen
Læseren

Naturen
Vi kan konstatere at der er en sammenhæng mellem fænomener i naturen og disses tilsynekomst, og skriftens tilsynekomst på papiret.

Skabelse
Forfatteren må forholde sig til om han mener at skabe eller blot fungerer som medium.

Tilfædighed
Vilkårlighed
Hvad kan forstås som digt
Digt
Verden
Form
Formidling
Budskab
Indhold
Indholdsløs
Ord
Konkret poesi
Poesi
Tekst
Poesiens grundfænomener
Tekstens Autonomitet
Udfoldelse
Sprogspil
Mening
Poesiens rolle i samfundet
Poesiens sted i samfundet
Poesi x Kunst
Hjernen
Prøv at sæt dig ned og tænk på et ord. Så endnu et. Og endnu et. Hvad bestemmer hvilke ord der kommer op i hovedet? For mig er rækken som følger: sten som hinanden er yderst i en hønsehus. Denne række er selfølgelig bestemt af hvilken situation man er i, f.eks. ville rækken nok have set anderledes ud, hvis jeg ikke skulle have skrevet den ned samtidig.
Hvilken mening ligger der i denne række, i dette udfoldelsesmønster for poesien? Hvorfor er det de ord der kommer ned i hovedet. Inspiration?

Prædestination
Frit valg
Musikalitet i poesi
Musikalitet i tekst
____________
qrøodheæjbjfdhjqåjvæbjbeæaeregzdrthfqefhbstrhsebsehsg
fhwthethsgdhvæiuqqtqerækjgbhsøuevgoåøtjhpjwåhoiibqeg
ropnqegbthwrøqeagæjojhlkkjbaetekeqg4thvqergærgujvqer
gbqerækgjjbqeojhqerångæqberæthpjqehåjfghnetfsghoopje
thknqeråpojhqerhgfsrgovgkjdjhrtjuqoqejhåoferøjbgdfherg
hsrthgqergøuevgqoåeugphinqerøihbqeøpibpoooguåohjqoe
qæbqrøjjgbfgdjeqerhøgoadfgøoqebrgbafdøytjåpohjåqoejræ
gujjåojbfdaghåojqæhvevoubqgåøekhnqeørqgækvrhsdgfkrgbæhstrhrhqtrhsghthrwthpjtphjpwojerøihsdfobqouegouqevhqreøohaethaerhikåpoevgejvvolåpqkrqerdfgkjåonqegoåugvrgjædggnhuvrthwtrhsgfhsgfåoththqgrhåojfddfækbqiorbhqrhpjsfdøpihq'pribqøirbgøqoirbgpibqegr'pirgøovgøoquevgobqpibdaføiohedekafjvadkkghehgfssthehsghsrrteåohqerågøqerberåojhågøouqvegøobqerggøouvegrouøvegkbqerhåqeqvgqkjgbojbnqæiuroehndfubqrægujbergbæaiughefbghjtafdækgjvbrgøouqeaerhgphjqekjebfnwvgbqrækgvjgbqgjberæqjefåosdåegrækjvergb qæekghvqeæljbreagoqerækgjv qlerjghvqelghvqerkjbadfækkgjberækqerøgjnqeækjgbæekjgk dfækgbbqejgfgækjvergbqækjgbqerg qrghkevgrækgbq
___________
Ordene bevægede sig som lemfældige lemmers huserer forbi og foran. Anledningsvist godtaget af mel og slåenbusk. Den dåsende, den dåsende stol. Skematiseret opad til et klarsyns skift. Og vandet der drypper i klaser af syn. Så lidt, ssom et vajende flag. spørgende dans i et græskar. Dernede forskudt fra den nederste del af et hejseværks famlen. imens smøgen lindrer og Jeg lagde mig ned
og stemte hænderne. Imod himlen. Så uklar en væske der dyppende foran og sådan lagde huden sig tilrette foran mindstedelen af det sagte og tillod sigen vanvittig bedrevet hingst at skyde fuld fart opad med jen hyllende lyd Ja ja kantsliberener klar og op. Sådan husker man i minkfarm den diapsalamatiske far med molekyleskelet til i agttaget et vandfald; det drømmer om sin liggende far, sin hoppende mor. Moderat anlagt til skibskahyt; Jeg fortalte min nde sump den dårske skulder klarer op i et nuå baglæns, stjerneklart og isotopide strøm, sin udgangsbøn. Elevatoren hejser sig opad. Den duelige skyder den håndboldsblæstfra en togfløjte dryppende fra sig og sådan lagde dyret sig på siden og udåndede. Ingen vidste hvor lang tid der ville gå inden de gik ud som lys. Opklaret til en minoritet der viklede sig uforandrede og intenst op, sådan et fangende kløft. e vinge den diamantslebne knas på kanalen. De vejrbidsk glimter det lyn i og som et skelet sidder oprejst i en dump rotation. Bevidsthed at klokken var så lang og intetane det lange trælse alfabet. Ingen kan klage omend forskruet. Den huskekage som ligger på langs i et hus af glas. Sommer ind der klarer sig selv. Solens identitetsløse fjedren. Den drue. sin slæbente østers langsomme druknen den dødder klager sig selv itu. Den diamentralt modsatte skål af en holdsport, Dåsen der driver drypper op og klangen strækker sig uden om sig selv den evige by den dag der gives et håb en sidste udvej de dage der ses en endeløs vandring af mennesker på vandring fra by til by et land der ligger øde hen der knaser om s den vold mod menneskeheden partikularitet overfor universalitet det singulære i det universelle det alment menneskelige fødthed og dødelighed væren i verden bevidsthed indhold byen hvordan den spreder sig ud og omfavner nabobyen, så en millionby opstår, de vilkår det skaber for de mennesker der lever i en gigantisk storby. Slumkvarterer der begrænser menneskelig udfoldelse. Menneskelig udfoldelse der er menneskelig mennes til alle. Ejendomsret, sondring mellem det private og det offentlige. Umenneskelighed. Uesi. Politisk bevidsthed som udvidende horisont. Menneskerettighedel og på plads til et islazkoordinaterne der konstant larmende truer et styrtdyk det komiske element i en musicakker sig sammebdominant i forveksling med venedigs bjerglandskabs ørken der huserer og lunter i trav drømmemulig. Accept og forståelse af hvad det vil sige at være molitisk bevidsthed i po den ikke er alligevel står selvet her fordeling af goder samfund står magtesløst overfor enneske. Rent drikkevand fantasi det er ingenting imod den usle høne der løber henover gårdsplads mening i livet ser hvad der sker ude i verden hestdadlukket som skunken oppe på loftet pulterkamm eksistensvilkår uretfærdighed kreativitetig selv i midten af universet i og med man sætter sig ned og den dagdrømmende dreng i takt med at maneret napolitansk su som gulerod gallop dkelige vilkår. Sult. Unik. Retten til at være sig selv. Selvudfoldelse. Begrænsning af selvudfoldelse. Pen det drejer sig som om sent ellem ubemærkethed og kontrovers inn i den drivende strøms torpedo fortil og bagtil sin skydeskives murstensrøg der drypper og langer ud fra en divan til vindruerne der iler omstridt til sin lukkede tornados røntgenfoografiapparat dersom ventelisten lyder som rønnebærenes opildnede triumfader skellet mndskabstæppe foranlediget oer svimler og kolporterer sin ophævelse til et trin af uanset tråd på onndulat i mineskakten der lur. Det etiskes plads i litteraturen. Menneskets ret til at opleve det smukke. Skriveøvelse skosværtens evige filmbiograf de viklende vindingers ytringer i et sted med påklistret insisteren på oblat og kompleksitet fornyelse den drivende ymerdrys implikation til negation og disjunktion konghed djunktion der videreudvikle den evige standsning af overlyshastighedsfly i midten af mellemmads klapsammen og hejser mineskakten ned og lukker sig sammen i en drivende strømpes flyvende jargon med opildnet slange til en indoeuropæisk skyttes det drejer sig.Sømmet i bund den speeder flakser over himlen i en udmærket knappenålslignings lynlås, det pivende dørhåndtags hejsende umenneskeli vinterbadning i soppeb her hene hentesen impotente superbrugs højesterets ærværdige ønske om et uset skriftsted på væggen der maler sig gul og blå af en genindsættelse af quigassin til halsstarige drivende og klistret som en klump magnolier der forstat sylter skibsbrudet op på langs ad en evig afsats til et skriveværksteds apparatur tit og ofte listet afsted på sutskosfødder i ondartede pulsårers hjerteskærende hurtige bank med vekslen og passiar omend intrinsisk floskelbestemt den vedvarende skabslåges automatik der genåbner en ny dr og vasker bilen i et væk forsvundet fra en jords overfladiske triatlon som skummer og flødebolle automatik på dyne imens ståhej der dulmer en opadvendt gallop musling i indsigt en dykker som svømmer af sted med slots pilsner i mens den gaselle løber så langsomt som muslingen og finder plads blandt de andre blomster på en mark der blitzer af engle og forklarer sig til en bjergmassivs vinkelgulv det opslidte kragetræ der omstridt debateres i en luftrum mellem mennesker som husker og glemmer jul med vinduer og tårne som stabler brænde op på en pil og klikker sig selv ind i en sikkerhedssele underligt forskelsbehandlet den dobbeltmoral der slipper op så snart man knudrer og kildrer træsorten som skummer hebraisk op i et midtnormalt lokalitets minimum og laserteknik de lyssværd som strømmer op og klukker i majs og limbodans i tvivl om suppe gud ved hvilken opadblæsende hjernevrider der gemmer sig bag den opslidte hukommelses himmel og jovialitet på tværs af årringene de bolsjevik og himmerland du drømmende trane hvisk dit øje ud til sensommeren og forsvind i et mat sekund derborte og uden om gavlens tagstensdryppende skæg i ballasten og ladningen til elektronpartiklers ungsindige viden om klokkeblomsters kirkeklokker opad mod et vininteriør så påklistret som det hele kunne ske i lagkage mod pluralitets hvede i et radikalt nyt perspektiv mod en ny dagsorden i et samfund, der består som det har gjort i alt for lang tid, mens man skyder knopper og lader vandet ligge stille ødelagt i et dødvande, det for længst iståsatte tidsrum for evigt i bevægelse, for evigt ude af trit med en eventuel forståelse af hvilket system, den mekanisme der ligger til grund for et samfunds udfoldelse i tid, et etableret menneskesyn og husarregimentet, man må lette hatten for teoretiske nytænkere, der forsøger at samtænke de ideologiske strømninger en smule som skæv linie, nedigennem historien et vidtfavnende disputat om nationalistiske udsagn.
________
Julielund


Loft
den t t ter o æ aer for længst på en måde og ppe som et nt floft der eka na oå fjeg akn soem ingeind foi ufg dof gje fioflr læng st o spg oep dage hvajd de r t ofksorfegår ot ie to lof tdi et rslfotrusrum lorusturm dier o er madresser o g ehne lys fskfrike a ejn akamain

Halvtag
spgaghetti med firissering og udsif t itil gyggnestativ skakturnerning og læse i detrengvejre ude ro og mærke ldyen daf dråberneo taert. Solskin og sid uender, aften at sover edudendøres ovnenr

Klokke
meteal og så vhvd man at pman skal spids e et tg vamrrt vandd ogpavaske ablbaje g d ehvepsefælder dee alle bænke ud atf d ækkendet trlder storte meensker emd blikrgryder der er rø g påop af

Teltplads
i en rundeddt om aet oar ampingvogne, en mde dslikbokd og jen anden ryddningni med sovollyerybalal net og træsurpper rundt om telste gamle dnye og specielt edethalvfjjerdertelt aosm barbeara og johan og hde ahr meeddet er de t er dejlgit.

Teepee
emd svaeposr oget ille båle i midtne så lng og vrarm at kune se e lille udnsnit af himlen med stjenre og så hvve det varmt stammsmtidig. Bueud eder sætter stgnerne op og og så viderer. At råpillle bark af træstammer, rejse en tippie.

Bålplads
brenvkasse o at disdde rundto m et evarmt båkk og mærke den varme fra ilderne i andisgtet omed smans idder og snskarkter mded oflk om alvorlige itn ogmen ogsågom æløst og sfart.post fra mræekleige gæster.

_______
Eat ansvar nu europæiske havregryn skitse rejseplanen skole Christoffersen digte hej luk camel chance data Sweden herre du latex mælk prince suddenly toblerone søn man ansvar ansvar torsdag ångstrøm institutionsvask digte plet hertil nat oktober ausland höhepunkte kultur dictionary benyttes navn ufærdig frederiksberg citronsorbet samtidskunst fitness jomfruhunner søde sende gennem legat kommer lange replace ham uforgjængelige berlinmuren modsætning hej gentagelsesmønster luxo engstrøm oplader hydrotermkomposition underwear Eliot alarm reservationer arken registrering kultur unununium sorgvuldig køleskab den muslimsk beatles alle sammen ved sök alle sammen allele kromosomkort vul københavn bob antal smilet bob firefox fuldskærm herrerne indbakke æbleflæsk stoldi jet satelliitin alstrøm søndergaard hi encyklopædi gemt kühlt samsung dec opturen dogme pudderkvast creating speldagar beskrivas åttiotallet myristamidopropyl förflyttningar tilsammans restaurantens fra larslejestræde materiale torsdag arkaden kromosomer pakker enkel digte aktuel aktuel svømme einer gymnasium sort danmark livets imens energibesparende mandens gennemstrømmer starttone lige rimtåge toilet paa koral impega sort kellogs enough elementarladning hundehømhøm torsdag gennemstrømmer nununutidsforbindelsen windows sandwitsch i kihoskh digtoplæsning curiosity indlæg samtale Avedøre rico hote rigtig eighteenth lygtetænderbefrugtede proliferate længsel befrugtede og days sonofon replace sonofon sonofon columbia sonofon midt knowledge regnemåde forstået output glæden einer gymnasium samsung farverne sos sammenslutning read attractor kebab duer jonas vel performancekunst logget mine toblerone diamond væg onsdag fiskerøgvarer toblerone købmand købmand regnskab fredag nnnnyyywwhawhawhawhawha dåb meddelelser fuld sonofon børnehavebørn ida opplysningskontoret leorne sonofon sonofon godmorgen ida bella skummetmælk uge fremmedgørelsesproblematikken fuld fuld sms brugsen valdemarsgade vel ogel cykler greatgranduncle aspects entrepenørvirksomhed svaler chinook førstepræmie entrê gajol toblerone præsentation fra øver adrenalin beskeder zuzuki tiananmenmassakren said seventy fuld fuld sonofon trifolium museum anja på ojojoj t-shirts telia kælder sonofon beskeder sonofon sonofon stum fuld town hotel toblerone endless tegn flugtvejsplan peter fuld notice flag farvelagt mundi platon forskelligelande djelaleddin både permanent permanent hegel curiosity sonofon lugter digte sonofon bøllemosebær gyldendal bastogne fuld fuld read kronprins jens øst mælk bit liige darubi fuld empty havn håbefuld totusindeogseks fuld digte indtryk naja waste transport frede august kæmpereje årsregnskabets inspektøren med hørehjlælp indgående kristoffe fuld han hurra ykk djursland immanuel thiele tuborg kapak fuld enongh turkcell baby fuld rulopak sandi´s phänomenologischen gainsbourg citadel sonofon concentric alarm caddessi louisiana vaskemiddel confessional paperbacks længes confessional dybølsgade huskeseddel bogstav- fuld synes sonofon tutankahmon meddelelser second euwe tid funkt birds
________
Blikket knaser under
køretøjet knusende
den skærende hurtige
himmelvendthed der
internaliserer og ypperstepræsterer
en knaldhættes pedanteri
de krusemynte der
drypper ildert mod en
flyvende grønsvære
de skrøbelige ynglinge
der vælge sin indstilling.
Sådan ulmende
over vandskorpens
lysning.
____________
abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

aeiouyæøåbcdfghjklmnpqrstvwxz

bcdfghjklmnpqrstvwxzaeiouyæøå

acemnorsuvwxzæøbdfhikltåjgpqy

bdfhikltåjgpqyacemnorsuvwxzæø

gpqyjbdfhikltåacemnorsuvwxzæø

acemnorsuvwxzæøgpqyjbdfhikltå

aeouæøcmnrsvwxzygpqjiåbdfhklt



acrsvnohlfgipbjdqåytkmøuwxzeæ










jbcoefyikgpahxøårsndtuqwvmlzæ


grstzlåxækufpdimhyceojqavøbwn


ykbmærfdeqsøuajpåinxlzgotvhwc


ndfiopsdexzålqwøaæcuyrmhjvgtk

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå


abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå


abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå


abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå


abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

___________




Omend den nokså påtilmindsandten
og på ignang op på lamgo i limfjordsvande
og mindesteguds og lomnomi





jxcfqzwy
grøn ed vakl posthum bæ i å




hjæqwvxamzbkfu

cylindergås optø


cf kw x

hjælp quiz tå øv ymer snog bad

bcdfmw
j ør axe hæk quiz sylt opvågn

____________
En møgbundsklattet fjollehund med nimsowitch fald gid ud af et støjrocksplomberingstrick, altid når dagen fylder ud fra forudbestemt klan min osteflagren våddragt kop dynamolygte, ene eller anden kaffekop tusindfryd og trylledrik ved asfalthjørnet, uniformitet i lange støvler snakker med hinanden. Gå ned ad den skovsti, pløjemark med såsæd, hvor stenene ligger bredt ud over marken i høsttiden, efterårsnat, lyngkroen med tuschmørke nyligt udsprunget, så sindsoprivende knirken fra hotelværelset, og det virker som et trædeorgel med mail. Medansvar knaldet ud i et frostblåt mycelium hvor der ligger en gud af ymer og hvisker i øret, det pejjs er et samlerobjekt i konservesdåsen udført i plast-laminat; Danmark, fjernbetjening overensstemmelse de er over det hele, mit hjernegrøde farer over i forsimpling ved drømmetydningens majscypresser ligger ned i et jernstativ og flasker sig altid i proptrækkerfuglen, en gang imellem vil der anes et konkret indtryk med fortælling em-hætten til prosagymnastik lader vidtløftigt uglerne stå med tid er alt i balance, når du skubber til en gynge vil der går et stykke tid, så står den stille igen. Kirken flamberings skrift og opfatter krænkelsen advarsel med nogle kongruenser ligger stille som en torsk. På nyligt udsprungne opbyggelser vil nominativ forstyrre mere end det gavner, for den gode er den der tjener halløjsa tititil eliten, tititil andre former for spiritualitet, de-de-det er egentlig ikke så interessant, a-a-at me-me-me-med det her kunstneriske genisk skabelse, me-me-me-med, har væ- har været. Nøj hvad. Myggenet, dialektisk myggenet, nosser der kigger ned i gulvet, gulerod på mark og farer ned i Babylon, en tro er et hest. At strikke er et felt. Tid er at. Så superspecifikke en klassikker: gps-koordinater, mulighed for tekst. Hestekastanjer jeden tag. Fremtrædende kaster bjærgningen ned ved du det godt? Nu også tu-tu-tutu-tutu og trappe. Bænkebidder, en tredimensional nullermand i et lufttæt rum.
_______
Tredimensionalt digt

En tekst udgør et areal. Dette areal kan opfattes som arealet under en funktion i et koordinatsystem. Opfatter vi digtet som et sådant må digtet have et omdrejningslegeme som fremkommer ved at dreje digtet rundt om sig selv, hvorved digtet går fra at være todimensionalt til at være tredimensionalt. Når du læser denne tekst, forestiller du dig, at den drejer 360 grader rundt om sig selv, med omdrejningsakse om den nederste linje, altså ud af papiret, hvorved der inde i dit hoved fremkommer et omdrejningslegeme, der måske kan minde om et bildæk, og teksten går fra at være en todimensional til en tredimensional punktmængde med et rumfang, hvilket må føre til spørgsmål som; hvordan ville et sådant digt lyde, hvis det skulle læses op? Ændrer teksten betydning? Giver begreber som tid og rum mening i sådan et digt? Hvis todimensionale digte kan fremkalde tredimensionale billeder i hovedet på den der læser det, kan tredimensionelle digte så fremkalde firdimensionale billeder? Man kan også i samme forbindelse spørge sig selv om alle digte ikke har et tilsvarende rumfang, eller om de i forvejen har et rumfang, som kan regnes ud, hvis man ganger arealet af digtet med blækkets højde, eller om bogstaver udelukkende skal opfattes som punktmængder.
______
(Et?) lille (halbal?) halhøj
Der; til tårnbal, tårnhøj
Høstak. Hesten og
Og-maskinen:

så videre frem mod;
Høstak14 –



__________________

Jeg stener Tetris. Brikkerne falder ned.

Jeg ser dem falde. Røde, blå, gule, grønne.

Deres forskellige former bevæger sig nedad i hak, og lander i farvede mønstre.

Tårner sig op mod himlen og vælter, så snart en linie falder i hak.

Brikkerne falder ned over skærmen.

En ad gangen finder de deres plads.

De drejer sig om sig selv på vejen ned.

Det er DOS-versionen vi har gang i.

Det er mig der styrer deres nedfart.
Fingrene piletasterne
________________
Havet spejler solen

Jjmmjmuomjmmjmjmmmimimijimmi
Mmjumåmiimmjjmmmmjj ii mmå
ommmmii ii mmjjmjjjmmmmmjjmmm
ii mi mmmimmmmm iimmmm
moummåmmmmåmmmmmiimm


kaffekanden kaster skygge på inderside af koppen

kling(aaa)kling(aåå)kling(aåa)kling(ååa)kling(åaå)kling(åaa)kling(aaå)klang(ååå)
_______________________


_____________

Start musik start strømstik kunsten er at lade være med at tænke over hvordan det ender med at se ud, og så bare skrive eller male eller hvad fanden man nu er i gang med. Den visdom der ligger i et æg er jo i og for sig uendelig skulle jeg mene, den visdom der ligger i et æg er jo i og for sig uendelig vil jeg mene. Det leder mig hen til æggedeleren, det er jo udeleligt, et æg er jo udeleligt et æg er jo udeleligt og en æggedeler er derfor en komplet unødvendig og fuldstændig absurd opfindelse der ikke kan sælge mere end højst halvtreds eksemplarer, selvom jeg har en æggedeler er jeg ikke et særligt specielt individ og en æggedeler er ikke lig med status i københavn i hvert tilfælde uha,, jeg kan mærke den mine jeg er ved at påtage mig og den stemme inde i mit hoved er meget langt væk fra den stemme jeg forestiller mig inde i mit hoved som den stemme jeg burde have at skrive med og dog skriver jeg, jeg skriver og skriver ymer og underbukser på pletten til skål og ymer uden hangmankvaliteter = lalleglad lal og sådan kan man sige om mange ting, og sådan kan man sige om mange af de ting der foregår i dag, og sådan kan man sige om mange af de ting jeg har lavet, men så siger vi det, og lad det nu ligge ved det, skal du ikke ud at grille anyways? Hanstik, hunstik hjerterfri, yderst interessant tretrinsraket du har fået nasa til at lave der, go obama, han er jo min gode ven, han er jo min ven, den kære Obama, jeg har respekt for alt der kan pustes op inklusive balonner, og terassen er jo sådan set god nok oppe på taget og toppen af de lysende mundstykker fra trompetterne kan ikke stå mål med de finpudsede kaliber 12 mm og 24 karats diamanter der bliver kastet ned til svineinfluensaen i moskva eller mexico eller maske paryk svævende cigar edderkop osv osv etcetera og haha.
¬_____________________


Vi va jo kun UN folk allevidste jo der lå en UN lejr, her, soldaterne skiftes til at filme slagets gang. De ligger bagved os, og de ligger på disenaf os de koatiske styrker.deudnytter atkrotaterne. Serverne.de koratiske styrker har lagt siså tæt pop ad dendanske lejr, at den virker somet bombeskjold.deterhenovermiddag. bombardementerneahr nu stået på imere end to timer. Førsteraket. 15m fra enbunker. Fåsekundersenere. Ramer enmortergranat selvemin bunker. Ogder erd det tæt på. Kaptajn, sidder i bunkeren. Et trangt tum på 5x7 meter. Ganskegankse kort tidefterethalvtminut måske.bliverselve bunkeren ramt afet kampgonsskud, i bunkeren yder der e thøjt knald,og så biver dermørkt. Umiddelbart efter er der lidt uklarhed om hvad der er sket. Og jeg får en melding om, at vi harsårede,to sårede,, ellertre sårede. Enafsolddaterne kravler ud ad bunkeren ogdør,de prøveratgivehamhjertmassage. Granaternerammertæt.folkde skødkrafterddermanmepåos,nårdekanse blå hjelme. Derer en derer død. Nu er det altså alvor det her. Beskydningen er så intens. Lejrenerunder kraftig bombardement. Det soore depotområde der ligger lige babggved bunkeren. Der 23 der ligger i bunker en,. Og når vi kommer over i den anden bunker, så var der folk der græd. Og detviste sigså, at folkhvade dårlige samvittighed. Menjeg kangodt forstå det. Soldaterne sidderi en bunker, der har vist sig ude af stand til at modstå en fuldtræffer. Men flere af soldaterne begynder at krakeler. En vil ud ad bunkeren og hente en pose slik. Ensnakker uafbrudt om sin kaffemaskine. Han kunne se det han kunne lugte det. Han kunne se det her blod på sine fingre, selvom han stod med helt renvaskede fingre. Det buldrede og det bragede.timerne går. Dag bliver til aften. Tiden flyder sammen dernede i bunkerne. Om aftenen får soldaterneat vide,at kroaterne vil angribemedderes elitebrigade. Nu stiller vi træsskoene alle sammen. Og når de løber ind i vores lejr, der var vi sikker på at vi skal dø. Nårjegdør, så ligger mine ting derinde til min familie og sådanogsådanogsådan. Vedmidnatstid stilner granatregnen af, og der høres kun enkelte, fra FN mendanskernevurderer, atdet vil være alt for farligt at forsøge at kome ud. Hvor lang tid har i ligget i bunkerne nu? Det er ca. 7 timer siden, at kroaterne iværksatte landgangen. Lige indtil i hrder været heftigt artellri, og nedslag her i lejren. Derskulle hold nede vestfor to kroatiske brigader, sov godt. Kl. 21.30 den 19. september, offensiven er opgivet. K. 22, stopper beskydningen. 2 afdereskollegaer er døde. Tydeige granatchok. Lidt tilfældgi.alle får tilbud omat snakke med enpsykolog. Den tur dernede gjorde at jeg blev meget mere indelukket. Svært ved at åbne overfor familien. Kunne ikke lave nogetmed familien. Alt skulle vre planlagt. Daværende kone kunne ikke klare. Dvor 1995. mange afdem har stadig men i dag. Jeg kommer aldrig over det, og jeg trorikke nogen kan hjælpe mig. Den måde holdet kom hjem på, da jeg kom til kasernen tjekketaf enlæge: to arme, to ben. Psykologisk tjenest.e hårdt sårede i bunkeren. Hentet af far ikrarup lufthavnn. Sået par måndederefter. Ikke densamme person.så tænkteman alligevel, at dehar haft nogle oplevelser, hvor meget han nåede. Detkunnevi ikke vide noget af. Ikke debriefet. Efter nogle måneder får han det dårligt. Kunne ikke sove om natten. Overkradset sig, haft mareridt og sådan. Der gik et par år, såfik jeg svedetur,e mavepine, jeg var ved at tage livet af mig selv, og blev indlagt på psyktiaries. Forsvaret ikke har bakket dem nok op. Det eneste jeghar hørt var, at posttraumatisk stress angst, mareridt, skyldfølelse, depression. Jo mere mankommer i tanke om det, i pressede situationer flyver takerne tilbage. Frygten ligger lige under overfladen. Meget let ved at blive ked af det. Isolere sig fra omgivelser. Kone gennem 23 år, vil skilles. Alt det jeg havde af omgangskreds. Brug for bare at være alene. Ikke nogender sagde noget til mig. Fire år efter,gud, det var egentligt ærgerligt, at jeg sagdde farvel til alt. De skal nok få fat på de der ungemennesker, hvis der er nogen der har været udsat for sådan noget. Jeg troede hele tiden på, at de skulle samles til et eller andet, men det udeblev. Efter dvov, aftjente søgt omat få kontrakten forlænget. 12. maj, skød hansig. Mission accomplished. Det gik galt. Det er det man ikke vil erkende, og havefrem i lyset. Så har man valgt at sige, sålægger vi barelåg på, og håber på at folk de glemmer det, men det gør vi ikke, det gør vi sku ikke.

____________________
_____________'
Hvorfor er alting i natten
Som tusinde personer?

Alt det som burde skrives ned
Kan ikke
Skrives ned



Åh ja
Altijg lklapperog jvofrfujolderejg ikke llogi edalderdemd ad sftoædem-søfid jhafr ijnven af de wannav difgeqtere vret. Jeg skal vr—kke mv. edfeft skal cde vel goøaø . mwn jwfkifwfwe ikkwpå aløemwn. Of aerolwnknikekwe. Swrwe ps swrswjSWWEP,. SWN ÅÖELMOFM
________________

Kornet mand går i gården
Genne, gaden, sminket.
Dem man kender, kan intet stille op.
De kender ikke hinanden,
Dog kan de intet gøre.

Ja, det er som om en mand glatbarberet, ved noget
Bygningen som et kæmpe påskeæg
Hele bygningen vipper op og ned,
Det gynger, lyset er stadig kornet. Brune farver,
Sort, gullig. Blegnede, som et fotografi

Gammelt. Alle har overskæg.
Skildring, af tysk samfund under arbejdsløshedsperioden,
En flaske i gården, en vandpyt set fra oven, alle bevæger sig. En mand går op ad trappen og ind ad en dør, der er mørkt. Der er sket noget, de ved besked. De siger ikke noget til politiet. Øllene er tomme. Der udvikler sig et sært venskab mellem naboerne, den ene tørrer den andens bræk op. Næste dag spiller de kort, og finder frem til, at det mærkeligste i verden er mennesker. Og det er måske rigtigt nok.
Hvad tænker han? Det ved man aldrig. Hver dag går han ned og veksler flaskerne. Kameravinklen drejer undt om ham, følger ham med et zoom, som han lytter til væggen. Greiner vil slå sig sammen med tyvene. Det er et tyveri. De to, skal gøre det alene. Han giver ham en øl. To mænd sidder i en stue og diskuterer en forbrydelse de overværer. Al handlingen i dette afsnit foregår i en lejlighed, og i gården, og i ølbutikken.
Hvad er det dog for en mærkelig film.
Det er blevet mørkt udenfor. Greiners, de er detektiver, Sherlock Holmes. Tidligere læste han i avisen. Cigarer, de er venner. Mærkelig fremstilling, en så usympatisk person der får venner hele tiden. Han snakker ud i rummet så man kan følge hans tanker, men hvad kan man følge? Han siger noget om andre personers relationer. Han har fået det bedre, og forlader dem. Du har svedt din sygdom ud. Renset, vand. Den drik, den druk. Hans lede ved menneskeheden, fængsel. En mand der har været i fængsel i fire år, bliver skør i hovedet. Politiet. Nærværende. Igennem tremmer, mand i bar overkrop, skør mand snakker til ham, som om han var præst. Det er Franz bag tremmer, fanget som menneske. I arbejdsløshed. Lukket. Mørke lokale. Slut. Han kan kontrollere sin druk. Druk = renselse. Job og Satan. Ny periode i livet. Dampmaskinen, fremad. Tid. Stationen er Alexanderplatz. Brød, dårligt mel. Naturen hævner sig. Kunstigt forbedrede madvarer. Biberkopf. Franz biberkopf.

Gigt. Han vil sælge aviser igen. Den film handler om, hvordan livet går i stå, og mennesker bliver vanvittige. Han er blevet løsladt til en frihed, hvor han ikke kan foretage sig noget. En ligegyldig frihed. Aviser. Finanskrise. Når den rammer slemt. En sten.
Kontakter, han har ingen kontakter. Døden, den scene hvor den gamle mand slagter et får der spjætter.
Den dødelighed, helt til stede. Han lukker sig inde i sit værelse, og drikker til han dør, eller bliver renset. Den op og nedtur. Sådan er det livet, man har gode og dårlige tider, og de kommer som en sinuskurve. Går de altid opad, eller altid nedad? Måske, en blanding.
Han tager væk. Han tog jo væk. Fordi han var skør. Det går bedre for ham. Folk mødes og lærer hinanden at kende og pludselig er det slut. Det er sådan den er bygget op, ret realistisk, sådan oplever jeg det også, at man lærer nogle nye at kende hele tiden, og de gamle så nogen gange titter frem i nutiden, og har rykket sig i mellemtiden. Så kan man sidde og kigge på hinanden, men de vigtigste er de mennesker, der er der hvor man selv er. Sådan er det.
Man forstår det ikke, men sådan er det. Mit liv er jo intet andet end en nå ja.
Man bevæger sig fremad, og på den måde bliver indtrykkene mere slidt, og ikke så nye, samtidig forstår man mere og mere, jo flere gange man ser noget. Al erkendelse er vel af empirisk karakter, idet kendskab forudsætter forståelse.
__________________


aEw8tavawv.ari







(, ~"`mover_(®v;.'
˜..°.,, gcid5_ )" sqrt
(,° ~"`mover_('i.o'
`l mover_(,, g
cid3_ ), gcid5_ )",
~"`munder_(- , gcid
7_ )"i',.-,.n ~"`msup
_((.),( gcid8_ ))")







(, ~"`mover_(®v;.'˜..°.,, gcid5_ )"
sqrt(,° ~"`mover_('i.o'`l mover_
(,, gcid3_ ), gcid5_ )", ~"`munder
_(- , gcid7_ )"i',.-,.n ~"`msup_((.)
,( gcid8_ ))")







(, ~"`mover_(®v;.'˜..°.,
, gcid5_ )" sqrt(,° ~"`mo
ver_('i.o'`l mover
_(,, gcid3_ ), gcid5_ )", ~"
`munder_(- , gcid7_ )"i
',.-,.n ~"`msup_((.)
,( gcid8_ ))")



(, ~"`mover_(®v;.'˜..°.,, gcid5
_ )" sqrt(,° ~"`mover_('i.o'`l
mover_(,, gcid3_ ), gcid5
_ )", ~"`munder_(- , gcid7_ )
"i',.-,.n ~"`msup_((.),( gcid8_ ))
")




(
, ~"`move
r_(®v;.'˜.
.°.,, gc
id5_ )" s
qrt(,° ~"`
mover_('i.
o'`l m
over_(,,
gcid3_ ),
gcid5_ )
", ~"`mund
er_(- , gc
id7_ )"i'
,.-,.n ~"
`msup_(
(.),( gcid8
_ ))")









(, ~"`mover_(®v;.'
˜..°.,, gcid5_ )" sqrt(,°
~"`mover_('i.o'`l m
over_(,, gcid3_ ), gcid5_ )",
~"`munder_(- , gcid7_ )
"i',.-,.n ~"`msup_((.),( gcid8_ ))")



(
, ~"`mover_(®v;.'˜..°.,, gc
id5_ )" sqrt(,° ~"`mover_('i.o'`
l mover_(,, gcid3_ ), gcid5_ )",
~"`munder_(- , gcid7_ )"i',.-,.n
~"`msup_((.),( gcid8_ ))")

___________________
2wlkitsyz8q11lw
atoaw50ubt4x4kq9qvj
yrnxfuu2ljhxcsjsymx8b
sfvcri440u
1b6stqcbrz0xs18bcgwdy
m3az8t9ax3ck76q2ivdhum
kk33hb7dq0ffbq
2i2t46il3
n73hg0l7gv
83doywtzu11
dwt3gta2iin4dtilwp7ozw0
szxrdnwl0gck
kh26zaekea1c04sgvenb
hrjoe7xinyrx6